Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Dansker-dong i Newport: Manchester United afværger fiasko og er videre i FA Cup

Ritzau
Opdateret
Manchester United afværger fiasko og er videre i FA Cup
Manchester United afværger fiasko og er videre i FA CupProfimedia
Manchester United var komfortabelt foran, men lukkede Newport ind i kampen, da holdet spillede sig videre med en 4-2-sejr i FA Cup på udebane.

Efter kun 13 minutter var Manchester United med Rasmus Højlund fra start foran med 2-0.

Newport fik dog vendt kampen på hovedet til 2-2, før United-kanten Antony og danske Højlund sikrede en 4-2-sejr og avancement til de røde djævle.

Højlund fik fuld tid, mens Christian Eriksen måtte se hele kampen fra bænken.

Manchester United møder enten Nottingham Forest eller Bristol City næste runde af FA Cup.

Kun seks minutter brugte Manchester United på at cementere sin favoritstatus, da Bruno Fernandes bragede United foran med et hårdt skud fra kanten af feltet.

Kun syv minutter senere efterlignede midtbanetalentet Kobbie Mainoo og sendte United på 2-0.

Men så stoppede Manchester Uniteds kynisme. For resten af halvlegen lignede det mest af alt, Uniteds angribere kørte på forskellige frekvenser.

Det dalende tempo udnyttede Newport ti minutter før pause, hvor midtbanemanden Bryn Morris med et langskud reducerede.

Dermed gik Newport til pause og havde noget at arbejde med frem mod de næste 45 minutter.

Her leverede hjemmeholdet endnu en gang. Holdene var stort set lige kommet ud af tunnelen, da Newport-angriberen Will Evans udlignede til 2-2.

En stor overraskelse var dermed under opsejling, og flere af Manchester Uniteds spillere var tydeligt frustrerede.

Frustrationerne blev dog skiftet ud med jubel, da fløjspilleren Antony efter 68 minutter udnyttede returen fra et stolpeskud og på ny sendte Manchester United mod avancement.

Rasmus Højlund satte prikken over i'et på Uniteds aften og scorede til slutresultatet 4-2 i tillægstiden.