Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Fodboldweekend LIVE: Superligaens grundspil ovre, United overvinder Liverpool i drama

Flashscore
Opdateret
Højlund er tilbage.
Højlund er tilbage.NIGEL KEENE/ProSportsImages/DPPI via AFP
Det har allerede været en ret tætpakket fodbolduge med et fuldt program af europæiske kampe, men det var bare en forsmag på weekenden! Her kan du følge med i alle weekendens resultater og nyheder.

Kl. 22:50 - Jesper Lindstrøm blev skiftet ind i overtiden af Napolis 1-1 mod Inter på udebane. Juan Jesus udlignede Inters føring bare ti minutter før tid. 

Kl. 22:20 - Robert Lewandowski, der lagde op til Joao Felix' første mål, har fordoblet føringen for Barcelona på Wanda Metropolitano.

Marc-André ter Stegen har i den anden ende stået for en kandidat til sæsonens dobbeltredning i LaLiga og dermed forhindret en reducering af Atletico.

Kl. 21:56 - Ligesom Klopp viste Xavi også stort temperament på sidelinjen i kampen mod Atletico Madrid, og Barcelonas træner, der ikke just var nogen kortmagnet i sin aktive karriere, er derfor blevet vist det røde kort.

Barcelona var ellers lige kommet foran på en scoring af Joao Felix. 

Også Inter er foran mod Napoli ved pausen på en scoring af Matteo Darmian.

Kl. 21:30 - Jürgen Klopp havde ikke meget tid til Viaplays Niels Christian Frederiksen efter nederlaget til Manchester United. Han udvandrede derfor, efter at være blevet stillet spørgsmål om holdets manglende intensitet i overtiden. Klopp har tidligere beklaget sig over det meget tætte kampprogram.

På vejen ud fik han også påtalt reporteren fra Viaplays fysiske form, som han ikke var videre imponeret af. 

"Hvad med dig selv?"

Kl. 20:50 - Nedtur for Andreas Christensen, der grundet "ubehag under opvarmningen" er blevet placeret på bænken af træner Xavi i topkampen i LaLiga mod Atletico Madrid.

Startopstillingen
StartopstillingenFlashscore

Det samme er Jesper Lindstrøm for Napoli, der møder Inter på udebane. 

Kl. 20:10 - Martin Braithwaite var for en gangs skyld målløs, da han blev skiftet ud i pausen for Espanyol, der dog er foran med 1-0 i Zaragoza.

Kl. 19:54 - Manchester United er videre til semifinalerne i FA Cuppen efter et totaldrama i den forlængede spilletid mod Liverpool. 

Læs mere om den kamp her.

Kl. 18:55 - Grundspillet i Superligaen er slut, og det ender med, at OB bliver i nedrykningsspillet, mens Silkeborg napper pladsen i top-6. Derfor ser tabellen således ud efter grundspillets afslutning.

Stilling i tabellen
Stilling i tabellenFlashscore

Kl. 18:32 - FA Cup-kvartfinalen mellem Manchester United og Liverpool er netop gået ind i den forlængede spilletid. Det var blandt andet takket være en sen udligning af den brasilianske United-spiller Antony.

Kl. 18:25 - Top-6 i Superligaen ser ud til at være definitivt afgjort. OB er netop kommet bagud med 2-0 til FC København på noget så sjældent som en Andreas Cornelius-scoring. Selvom Silkeborg i skrivende stund er bagud med 3-1 på Brøndby Stadion, så skal OB'erne lave fem mål i slutfasen af kampen.

Kl. 18:02 - Kampen mellem Atalanta og Fiorentina er udskudt, fordi Fiorentinas direktør er blevet fløjet på hospitalet fra stadion i Bergamo grundet sygdom. Du kan læse mere om hændelsen her.

Kl. 17:43 - Brøndby har givet OB en lille håndsrækning ved at bringe sig foran med 2-0 i første halvleg. Målene er blevet scoret af Yuito Suzuki og Jordi Vanlerberghe.

Kl. 17:28 - Superligakampene er i gang, og et af de hold, der har mest på spil, er OB, og de er netop kommet bagud til FC København. Målet blev scoret af Magnus Mattsson. OB skal vinde og Silkeborg skal tabe til Brøndby, hvis fynboerne skal have en chance for at komme med i mesterskabsspillet.

Kl. 17:24 - Leverkusen holder fast i forspringet på ti point ned til Bayern München efter en 3-2-sejr over Freiburg.

Kl. 16:59 - Dortmund er klar til at jagte point til topstriden, men de får besøg af Eintracht Frankfurt, som også er stærkt kørende.

Stilling i tabellen
Stilling i tabellenFlashscore

Kl. 16:33 - Sturm Graz endte med at vinde 4-0 over Klagenfurt på to mål af Mika Biereth og et enkelt af William Bøving.

Kl. 16:20 - Ajax Amsterdam har danske Anton Gaaei med fra start i kampen mod Sparta Rotterdam. Det er første gang i næsten en måned, at højrebacken starter inde. 

Kl. 16:00 - Den danske landsholdsangriber, Rasmus Højlund, er tilbage for Manchester United, og den unge spids starter sågar inde i kampen mod Liverpool. 

Startopstillinger
StartopstillingerFlashscore

Kl. 15:47 - Chelsea er klar til FA Cup-semifinalerne efter en sejr på 4-2 over Leicester. London-klubben var overlegen det meste af kampen, men det var først i det 92. minut, at de formåede at komme foran 3-2.

Kl. 15:20 - Den har stået  på dansk dynamit i Østrig, hvor Sturm Graz er gået til pause med en 4-0-føring. De to første scoringer blev sat ind af Arsenal-lejesvenden Mika Biereth, mens 4-0-målet blev scoret af William Bøving.

Kl. 14:55 - Det er et slagkraftigt Leverkusen-hold, der tager på besøg hos Freiburg søndag eftermiddag. Leverkusen kan bringe sig ti point foran Bayern München på andenpladsen, hvis de vinder over Freiburg, der har gang i en meget blandet sæson. 

Startopstillinger
StartopstillingerFlashscore

Kl. 14:26 - Oprykkerne fra Genoa hentede et stærkt resultat i Torino, da de netop har spillet 0-0 mod storholdet Juventus. Morten Frendrup spillede de første 70 minutter, inden han blev skiftet ud. Juventus har nu kun vundet én gang i de sidste otte kampe.

Kl. 14:09 - Simon Kjær er blevet henvist til bænken i AC Milans kamp mod Verona. Det er tredje kamp i træk, at den danske landsholdsanfører starter ude.

Kl. 13:41 - Der er dømt danskeropgør i kampen mellem Utrecht og Nijmegen, hvor Niklas Vesterlund og Lasse Schöne begge starter på banen. Udover Niklas Vesterlund har Utrecht også Oscar Fraulo, Andreas Dtihmer og Victor Jensen i truppen, mens Nijmegen har Mathias Ross på bænken.

Kl. 13:12 - Andreas Skov Olsen er skadet og Casper Nielsen starter på bænken i Club Brügges kamp mod St. Truiden klokken 13:30. 

Kl. 12:45 - Jannik Vestergaard starter inde for Leicester i FA Cup-kampen mod Chelsea, mens Mads Hermansen slet ikke er med i truppen, hvilket har været kutymen i alle FA Cup-kampene, selvom Hermansen normalt er fast mand på holdet.

Kl. 12:11 - Lørdag aften spillede Chicago Fire mod Montreal, og det var en begivenhedsrig kamp. Chicago Fire kom tilbage og vandt kampen 4-3  efter at have været bagud 3-1. 

Det mest bemærkelsesværdige var sejrsmålet. Et indlæg fra Kellyn Acosta fra egen banehalvdel blev taget af vinden og snød keeperen og sejlede hele vejen i mål.

Kl. 11:42 - Morten Frendrup er med fra start, når Genoa skal forsøge at drille topholdet Juventus i Torino. De to holds seneste møde endte med 1-1.

Startopstillinger
StartopstillingerFlashscore

Kl. 11:30 - Søndagen er kommet, og den byder på den ene lækre fodboldkamp efter den anden. 

Vi starter i Italien, hvor Juventus møder Morten Frendrups Genoa.

I FA Cuppen bliver der spillet kvartfinaler. Først får Chelsea besøg af Leicester med Jannik Vestergaard og Mads Hermansen. Senere er der rivalopgør i den anden af dagens kvartfinaler, når Liverpool gæster Manchester United.

Den danske Superliga afslutter grundspillet i dag med samtlig hold i spil på samme tid. Der er kamp om pladserne i både bunden og toppen, men det er kun OB, der har chancen for at hoppe med op i Mesterskabsspillet, men det kræver, at de selv slår FCK (med flere mål) og Silkeborg taber på Brøndby Stadion.

Lørdag:

Kl. 22:50 - Gustav Isaksen fik ti minutters tid på banen, da Lazio tilkæmpede sig tre point mod Frosinone.

Kl. 22:36  - I Spanien ser Gironas titelforhåbninger ud til at være gået fløjten, efter de tabte 1-0 til Getafe. Catalanerne er nu 10 point efter Real Madrid i LaLiga.

Kl. 21:30 - Den engelske kommentatorlegende Clyde Tyldesley, for mange af os kendt især som kommentator i FIFA-spillene (eller hvad de nu hedder nu om dage) er på vej på pension.

I dag kommenterede han sin måske sidste FA Cup-kamp, og sikken en, da han sammen med Ally McCoist, ligeledes en gammel FIFA-kollega, kommenterede braget mellem Wolverhampton og Coventry, som Coventry vandt på et mål langt, langt inde i overtiden.

Han har også fortjent at hvile stemmen.