Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Dolberg scorer efter 30 sekunder for Anderlecht

Ritzau
Dolberg scorer efter 30 sekunder for Anderlecht
Dolberg scorer efter 30 sekunder for AnderlechtProfimedia
Efter flere svære år i Nice, Sevilla og Hoffenheim har Kasper Dolberg fået en god start på tilværelsen i Anderlecht.

Søndag kom angriberen på tavlen for anden gang for sin nye klub, som på hjemmebane besejrede Westerlo 2-1 i den belgiske liga.

Den 25-årige dansker brugte blot 30 sekunder på at komme i fokus. På rigtig angribermaner brugte han sin fysik til at presse sig foran en forsvarsspiller og komme først på et indlæg fra venstre.

Han har nu scoret to mål i fire kampe.

Dolberg har indtil videre fået stor tillid af klubbens danske cheftræner, Brian Riemer. Den tidligere Ajax-spids er startet inde i alle fire ligakampe, hvor Anderlecht har skrabet ni point sammen.

I søndagens opgør var Dolberg eneste danske islæt på banen for Anderlecht, da Anders Dreyer havde karantæne.

Den forhenværende FC Midtjylland-spiller Nicolas Madsen huserede på midtbanen for Westerlo, som reducerede forgæves ved bulgarske Edisson Jordanov ti minutter før tid.