Kasper Dolberg og Thomas Delaney måtte udgå skadede i Anderlecht-sejr
Det bekræftede Anderlechts danske træner Brian Riemer efter kampen.
"Thorgan Hazard var ikke klar til at spille fra start, og inden pausen mistede vi Killian Sardella og Kasper Dolberg. Vi måtte efterlade Mats Rits i omklædningsrummet i pausen, og Thomas Delaney faldt også fra", sagde Brian Riemer ifølge Sporza.be
"Der er ingen klar forklaring på de mange skader, men vinterpausen er så sandelig godt timet. Vi har brug for det. Det så ikke så slemt ud, og forhåbentlig er spillerne klar til træningslejren i begyndelsen af januar."
Formstærke Anders Dreyer fandt endnu engang netmaskerne, da han gav Anderlecht føringen efter ti minutter. Luis Vazquez fordoblede føringen efter 52 minutter.
Anderlecht indtager efter 20 kamoe anden pladsen i ligaen, seks points efter Royal Union St. Gilloise