Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Efter tragisk dødsbrand: Flere spanske kampe udsættes

Andreas Würtz Adamsen
Estadi Ciutat de València kommer ikke til at lægge græs til fodbold lørdag aften, som det ellers var planlagt.
Estadi Ciutat de València kommer ikke til at lægge græs til fodbold lørdag aften, som det ellers var planlagt.David Aliaga/NurPhoto via AFP
Valencia blev torsdag ramt af en tragisk dødsbrand, der har kostet minimum fem mennesker livet. Som resultat er to kampe lørdag blevet udsat efter ønske fra de deltagende hold. Således skal ingen af de to Valencia-baserede mandskaber i landets to bedste rækker, Valencia CF og Levante UD, i aktion lørdag.

Lørdagens La Liga-opgør mellem Valencia CF og Granada CF er fredag eftermiddag blevet udsat, hvilket ligeledes gør sig gældende for Segunda División-kamp mellem Levante UD og FC Andorra. Det skriver La Liga i en pressemeddelelse fredag. Udsættelserne sker i kølvandet på torsdagens voldsomme brand i Valencia.

Branden udbrød torsdag aften omkring 17:30 i en 14-etager høj bygning i Campanar-bydelen i den spanske storby, og grundet de voldsomme vindhastigheder i området såvel som bygningens ydre materiale kunne myndigheder ikke få den voldsomme brand under kontrol.

I øjeblikket er fem personer omkommet ifølge den spanske avis El País, der samtidig rapporterer, at mellem ni og 15 personer fortsat meldes savnet.

Valencias endnu ikke færdiggjorte nye stadion, Nou Mestalla, ligger ganske tæt på den udbrændte bygning, og da den traditionsrige spanske klub fredag igangsatte formiddagens træning, var det med et minuts stilhed for ofrene for dødsbranden.

Begge udsættelser sker efter ønske fra Valencia og Levante, ønsker som både Granada og Andorra valgte at imødekomme, hvorefter La Liga i samarbejde med det spanske fodboldforbund, RFEF, efterkom ønsket fra de fire klubber om at udsætte lørdagens kampe, der skulle være spillet med kickoff henholdsvis klokken 14 og klokken 21.

Borgmesteren i Valencia, der er Spaniens tredje største by, har ovenpå den tragiske ulykke erklæret tre dages sorg, og begivenhederne på den første dage af den såkaldte Fallas-festival er ligeledes blevet aflyst.

Torsdagens dødsbrand er efterfølgende blevet sammenlignet med den brand, der i 2017 kostede 72 mennesker livet i Grenfell Tower i det vestlige London, en katastrofe der efterfølgende blev samlet ind til ved en velgørenhedskamp på Crystal Palaces hjemmebane Loftus Road, godt og vel halvanden kilometer fra Grenfell Tower.