Girona-chef om parløb med Real Madrid: "Vi kan ikke følge med"
"Vi kan ikke følge med Madrids (Real Madrid, red.) rytme. Vi skal ikke sætte det mærkat (mesterskabsudfordrere, red.) på os selv," siger han.
Det var Gironas første sejr over Atlético Madrid nogensinde i syvende forsøg, og sensationsholdet har som Real Madrid 48 point i toppen af tabellen efter sæsonens halvvejsmærke.
"Det er ikke målet (at vinde mesterskabet, red.)," siger Michel Sanchez.
"Målet er først og fremmest at tage det kamp for kamp og at kvalificere os til europæisk fodbold. Det ville i sig selv være en succes for os."
Om det bliver Champions League, Europa League eller Conference League er den spanske cheftræner endnu ikke klar til at sætte ord på.
"For at tale om de større ting som for eksempel Champions League er vi nødt til at komme frem til de sidste ti kampe."
"Så er jeg klar til at tale om vores næste målsætning," siger han.
Girona ligger for nuværende på La Ligas andenplads med 48 point. Real Madrid fører ligaen på målforskel.