Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Sensationsholdet fortsætter: Tidligere FCM-flop stråler i ny Girona-sejr

Ritzau
Sensationsholdet fortsætter: Tidligere FCM-flop stråler i ny Girona-sejr
Sensationsholdet fortsætter: Tidligere FCM-flop stråler i ny Girona-sejrPhoto by Pau BARRENA / AFP
Artem Dovbyk blev aldrig den helt store succes i FC Midtjylland, men siden afskeden med midtjyderne er han hittet stort.

Mandag aften lynede den 26-årige ukrainer således for niende og tiende gang i La Liga i denne sæson, da han hjalp sensationsholdet Girona til en sikker 3-0-sejr over Alaves.

Kun Real Madrid-kometen Jude Bellingham overgår med sine 13 træffere den tidligere FCM-angriber på La Ligas topscorerliste.

Flashscores karakterer
Flashscores karaktererFlashscore

Girona tilbageerobrede med sejren førstepladsen fra Real Madrid, som søndag bankede Villarreal 4-1.

Girona har 44 point for 17 kampe, mens Real Madrid er toer med 42 point.

Herefter er der et pænt hul ned til FC Barcelona og Atlético Madrid, der har henholdsvis 35 og 34 point. Atlético har dog en kamp i baghånden.

Girona har haft de største problemer i sæsonen hjemme på Estadi Montilivi, men mandag var der absolut ingen slinger i valsen mod midterholdet Alaves.

Værterne sad tungt på spil og chancer og midtvejs til pausen var Dovbyk på kanten af det lille felt vågen, da et tungt pres i feltet gav en ripost fra Alaves-keeperen, som blot skulle stødes over stregen.

Den finurlige wingback Yan Couto fremtvang riposten ved første mål, og da midtbanespilleren Portu kort før pausen øgede til 2-0, var Yan Couto ophavsmand med både snævre driblinger og en veltempereret assist.

Statistik fra kampen
Statistik fra kampenFlashscore

Portugiseren, der er lejet i søsterklubben Manchester City, var i det hele taget en alvorlig sten i gæsternes sko.

Det demonstrerede han igen efter en times spil, da han dansede sig frem til et straffespark, som Dovbyk stensikkert omsatte til 3-0 med en flad afslutning midt i målet.

Alaves' bedste periode kom i en rodet afslutning, men et drøn på overliggeren var hvad det kunne blive til for baskerne.