Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Sløve Barcelona måtte nøjes med uafgjort i catalansk derby

Ritzau
Sløve Barcelona måtte nøjes med uafgjort i catalansk derby
Sløve Barcelona måtte nøjes med uafgjort i catalansk derbyProfimedia
FC Barcelona fik mandag stoppet sin gode stime i La Liga. Efter fire sejre i træk måtte den spanske ligas tophold således nøjes med uafgjort, da Girona var på besøg på Camp Nou i et catalansk derby.

Kampen endte 0-0 efter en sløj indsats af Barcelona, der trods stor dominans stort set ikke var farlig foran mål.

Barcelona har nu 72 point. Det er 13 mere end Real Madrid på andenpladsen.

Der resterer ti kamprunder i La Liga. Andreas Christensen havde fødselsdag mandag og blev 27 år.

Danskeren fejrede det dog ikke på banen. Christensen sidder således fortsat ude med den skade, han pådrog sig i den seneste landsholdssamling.

Der stod Barcelona på det meste i første halvleg. Hjemmeholdet dominerede kampen, men døjede som så ofte før i denne sæson med at omsætte det til mål.

Barcelona - Girona
Barcelona - GironaOpta by Stats Perform

Tættest på var Ronald Araujo, da han små ti minutter før pausen tæt ved nærmeste stolpe satte foden på et hjørnespark.

Bolden var på vej i nettet og var et godt stykke ind over målstregen, inden Paulo Gazzaniga ifølge dommeren fik skovlet den ud.

På de efterfølgende tv-billeder var det svært at konkludere, hvorvidt bolden var inde eller ej, og da der ikke er mållinjeteknologi i La Liga, var der ikke noget system til at tjekke det.

Barcelonas overtag fortsatte i anden halvleg, men stadig uden scoring til følge, og så begyndte hjemmepublikummet at blive utålmodigt. Det gav sig til udtryk i ganske vist sporadiske pibekoncerter.

Barcelona manglede noget kreativitet og ikke mindst skarphed, når bolden nærmede sig Gironas mål, og så endte det, som det startede, med 0-0 på måltavlen.