Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Stortalent opereret: Barcelona må undvære midtbanetalent i op mod et år

Ritzau
Marc Bernal må se til fra sidelinjen det næste år, efter han i slutningen af august blev ramt af en slem knæskade.
Marc Bernal må se til fra sidelinjen det næste år, efter han i slutningen af august blev ramt af en slem knæskade.Profimedia
Ovenpå sin knæskade i slutningen af august er 17-årige Marc Bernal nu blevet opereret, og der venter nu pause på omtrent et år for den talentfulde Barcelona-midt.

Den 17-årige Barcelona-spiller Marc Bernal har fået nedslående nyt oven på sin alvorlige knæskade.

Han har måttet gennemgå en operation i det forreste korsbånd i venstre knæ, og han ventes nu at være ude i 12 måneder.

Det skriver Barcelona på sin hjemmeside.

Bernal havde ellers erobret en plads i startopstillingen fra sæsonens begyndelse trods sin unge alder.

27. august havde han udsigt til at få fuld spilletid i udekampen mod Rayo Vallecano, men i det 90. minut pådrog han sig skaden, der nu holder ham ude resten af sæsonen.

Bernal har spillet i Barcelona, siden han var syv år. Den defensive midtbanespiller fik debut i La Liga mod Valencia i sæsonpremieren 17. august.

Barcelona er eneste hold med maksimumpoint efter de første fire runder i La Liga.