Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere Tottenham-spiller er indlagt efter ildebefindende: Blev skidt i hjemmet

Andreas Würtz Adamsen
Nabil Bentaleb scorede i efteråret 2016 sæsonens mål i Bundesligaen, da han som Schalke-spiller sjaskede bolden ind via overliggeren mod Augsburg.
Nabil Bentaleb scorede i efteråret 2016 sæsonens mål i Bundesligaen, da han som Schalke-spiller sjaskede bolden ind via overliggeren mod Augsburg.Profimedia
Sent onsdag aften er den algeriske landsholdsspiller og Lille-profil, Nabil Bentaleb, blevet indlagt på sygehuset i netop Lille efter et ildebefindende.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra spillerens egen klub, der samtidig fortæller, at den 29-årige midtbanespiller fik det skidt i hjemmet, hvorefter han altså blev indlagt. Klubben melder ikke yderligere om den fransk-fødte algeriers tilstand, men opfordrer til at respektere Bentaleb og familiens privatliv. 

På det sociale medie X, tidligere Twitter, har flere franske klubber efterfølgende udtrykt deres støtte til Bentaleb, mens også algerierens første klub som professionel, Tottenham Hotspur, har sendt en hilsen til midtbanekrigeren: "Vi er alle med dig, Nabil," skriver den engelske klub således på X.

Den forhenværende franske ungdomslandsholdsspiller fik oprindeligt et mindre gennembrud i netop Tottenham Hotspur allerede i en ung alder, men i de efterfølgende sæsoner formåede Bentaleb ikke for alvor at bide sig fast i det nordlige London.

Siden da er turen gået forbi Schalke 04 og et lejemål i Newcastle United, inden Bentaleb for alvor fandt sig til rette i franske Angers, hvilket i sommeren 2023 udløste et skifte til Lille, hvor Bentaleb er født og opvokset.

I den forgangne sæson optrådte 29-årige Bentaleb 34 gange for Lille, herunder 26 kampe i ligaregi, hvor det blev til en flot fjerdeplads for Lille, der dermed skal spille Champions League-kvalifikation i starten af august.

Bentaleb debuterede i 2014 på det algeriske landshold, , da han var en del af Algeriets trup til VM i Brasilien, og har siden spillet 52 kampe med fem scoringer til følge. Dertil har Bentaleb tre gange været udtaget til de afrikanske mesterskaber, senest i 2023 hvor Algeriet storskuffede med exit allerede i gruppespillet efter uafgjort mod både Angola og Burkina Faso samt et sensationelt nederlag til Mauretanien.