Var træner for Messi og Argentina: Nu skal han føre danskerklub ud af krise
Den tidligere argentinske fodboldlandstræner Jorge Sampaoli skal føre Stade Rennes tilbage til succes i Ligue 1. Den 64-årige efterfølger Julien Stephan, som blev fyret i sidste uge, i den kriseramte franske førstedivisionsklub, som har Albert Grønbæk og Michael Meister i truppen.
Sampaoli har skrevt en kontrakt frem til 2026.
"Vi har brug for hans mobiliserende energi, så klubben kan komme videre og møde konkurrencen med beslutsomhed", siger klubbens præsident Arnaud Pouille.
Rennes ligger i øjeblikket på 13. pladsen og har tabt seks af deres sidste ti ligakampe. Sampaoli har senest arbejdet i Brasilien hos Flamengo, menshan var træner for det argentinske hold med Lionel Messi og co. ved VM i 2018. Argentina røg ud i ottendedelsfinalen ved slutrunden i Rusland, hvorefter Sampaoli blev fyret.
Sampaoli er en gammel kending i Frankrig: Han var allerede cheftræner i traditionsklubben Olympique Marseille mellem marts 2021 og juli 2022.