Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Mikael Uhre scorer og afværger et første nederlag til Philadelphia

Ritzau
Mikael Uhre kom på tavlen for anden gang i sæsonen.
Mikael Uhre kom på tavlen for anden gang i sæsonen.Profimedia
Philadelphia Union har endnu deres første sejr i indeværende sæson af USA og Canadas bedste fodboldrække, MLS, til gode, men søndag nat skulle der et mål fra danske Mikael Uhre til for at redde holdet fra nederlag.

Philadelphia Union gæstede søndag nat Austin FC i delstaten Texas til MLS' tredje kamprunde.

Dermed spillede holdet sin tredje uafgjorte kamp i træk.

Pennsylvaniamandskabet kom efter knap et kvarters spilletid foran på et straffe, som blev lagt i nettet af Dániel Gazdag.

Hjemmeholdet kunne dog først udligne gennem Diego Rubio i 56. minut, inden Jon Gallagher to minutter senere gjorde det til 2-1 og sendte Philadelphia Union på kurs mod sæsonens første nederlag.

I det 65. minut kom Philadelphias højreback Nathan Harriel til baglinjen og sendte et indlæg ind foran kassen, som blev skubbet videre af Brad Stuver imellem stængerne for Austin.

Redningen var dog ikke bedre, end at bolden landede roligt for fødderne af Mikael Uhre, som kunne lægge den i nettet til 2-2 med kampens sidste mål.

Philadelphia Union ligger med tre point på 12.-pladsen i ligatabellen for fodboldholdene i den østlige del af USA.

Mikael Uhre kom til klubben fra Brøndby i Superligaen i 2022.