Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

MLS-klub tilbyder fans rabat hvis Messi ikke spiller

Ritzau
MLS-klub tilbyder fans rabat hvis Messi ikke spiller
MLS-klub tilbyder fans rabat hvis Messi ikke spillerProfimedia
Chicago Fire vil kompensere sine fans, hvis Lionel Messi ikke er i truppen til opgør mod Inter Miami.

Der er over en måned til, at Inter Miami og Lionel Messi skal møde Chicago Fire på udebane i MLS.

Men en skade til den argentinske superstjerne bekymrer - og det er ikke kun hos Inter Miami.

Chicago Fire har fredag tilbudt alle tilskuere, der har købt billet til opgøret 31. august, at de kan få pengene tilbage, hvis ikke Messi spiller.

Det oplyser klubben i en udtalelse.

"Klubben anerkender, at en spiller af Lionel Messis kaliber hjælper med at tiltrække et større publikum og flere fans", lyder det.

"For at sikre, at vi får et fuldt stadion, og at vi får en uforglemmelig oplevelse, tilbyder vi alle fans en garanti".

Som følge af garantien får fans med en enkelt billet til kampen en rabat på 250 dollar - cirka 1700 kroner - til to eller flere sæsonkort.

Man kan også vælge at få 100 dollar - knap 700 kroner - i rabat på billetter til to eller flere opgør mod Inter Miami i 2025.

Alle, der allerede har købt billet, får desuden gratis adgang til Chicago Fires opgør mod Nashville 19. oktober.

Det er uklart, om Messi bliver klar til opgøret.

Tidligere på ugen oplyste Inter Miami, at en ledbåndsskade i anklen holder ham væk fra grønsværen på ubestemt tid.

Messi blev for nylig skadet og udskiftet i finalen i Copa America, som Argentina vandt 1-0 over Colombia.

Chicago Fire gav også tilskuere rabat, da Inter Miami sidste år kom på besøg uden Messi, der ligeledes dengang var skadet.

Det opgør vandt Chicago Fire 4-1 foran over 62.000 tilskuere.

Blandt andet Xherdan Shaqiri spiller i Chicago Fire, der til opgøret mod Inter Miami har sørget for underholdning, uanset om Messi spiller eller ej.

Klubben har blandt andet hyret popsangeren Jason Derulo til at give koncert efter kampen.