Lucas Andersen færdiggør skifte til engelske Queens Park Rangers
Transfervinduet er godt nok overstået, men danske Lucas Andersen har endelig fået sin fremtid på plads, efter han i sidste uge fik ophævet sin kontrakt med 1. Divisionsklubben AaB.
29-årige Andersen har i mange år været en stor profil for AaB, men nu bytter han den næstbedste danske række ud med den næstbedste række i England.
Skiftet til QPR har været længe undervejs, men danskeren har måttet vente lidt på sin arbejdstilladelse, men nu er den teknisk dygtige midtbanemand endelig skiftet, og det er han meget begejstret for.
"Jeg er meget glad..."
"Det er en stor mulighed, og jeg er virkelig taknemmelig og stolt over at repræsentere klubben og spille på et historisk stadion." fortæller Lucas Andersen til QPR's hjemmeside.
Han glæder sig særligt til at prøve kræfter med så stor en liga.
"I Danmark er engelsk fodbold meget populært, og man hører meget om Premier League og The Championship, så jeg ser virkelig frem til at blive en del af det," siger danskeren.
I den engelske klub får han den tidligere AaB-træner Marti Cifuentes som træner, og han glæder sig til, at Lucas Andersen kommer til klubben.
"Jeg er meget glad for, at vi har været i stand til at hente Lucas."
"Han er en god tilføjelse til truppen, meget professionel og vil tilføje kvalitet på og uden for banen."