Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Sønderjyske haler ind på Hvidovre efter dramatisk og målrig sejr

Ritzau
Sønderjyske haler ind på Hvidovre efter dramatisk sejr
Sønderjyske haler ind på Hvidovre efter dramatisk sejrFlashscore
Det så længe ud til at ende med en kæmpe nedtur for Sønderjyske, da klubben fredag var på besøg hos FC Helsingør i 1. division.

Men det endte godt for sønderjyderne.

Kort før den ordinære spilletids udløb scorede Jose Gallegos det afgørende og utroligt vigtige mål for sønderjyderne, der er på ivrig jagt efter oprykning.

Målet var Sønderjyskes femte i kampen, som sluttede 5-4.

Sejren betyder, at Sønderjyske nu har tre point op til Hvidovre IF på andenpladsen, der giver oprykning til Superligaen.

Hvidovre skal i weekenden møde Vendsyssel FF og kan altså bringe forspringet tilbage på seks point.

Sønderjyske var i fredagens dyst foran med både 3-1 og 4-2. Det fjerde mål fløj i netmaskerne efter 63 minutter, og det var svært at se, hvordan føringen skulle kunne sættes over styr.

Ikke desto mindre scorede Helsingør nærmest lige efter Sønderjyske, og ti minutter senere kom udligningen.

Dermed lignede det uafgjort, men Sønderjyske ville det anderledes.

Islandske Atli Barkarson sendte fra venstresiden et fladt indlæg ind foran mål, hvor Jose Gallegos løb i ryggen på en modspiller og nåede bolden først.

Med et lille prik ændrede han boldens retning, så den strøg i nettet til 5-4.

/ritzau/