Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham franske landsholdslegende skifter til MLS-ligaen

Ritzau
Tottenham franske landsholdslegende skifter til MLS-ligaen
Tottenham franske landsholdslegende skifter til MLS-ligaenProfimedia
Den franske målmand Hugo Lloris tager en tur over Atlanten og skal frem over tørne ud for Los Angeles FC i den bedste nordamerikanske fodboldrække, MLS.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Lloris skifter fra engelske Tottenham, hvor han oprindeligt havde kontrakt frem til sommeren 2024.

Han kom til Tottenham i 2012 fra franske Lyon og har i mange år båret anførerbindet i Premier League-klubben.

Den 37-årige målmand har skrevet under på en kontrakt for et år med Los Angeles, men aftalen indeholder en option, der gør, at den kan forlænges til både 2025 og 2026.

Det er ikke kun i Tottenham, at Lloris har båret anførerbindet. Han var i mange år en profil på det franske landshold og løftede i 2018 VM-pokalen som anfører.

Han har også rekorden for flest optrædener på det franske landshold med 145 landskampe. I 121 af dem har han båret anførerbindet.