Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Brøndby klar til pokalbrag mod AGF efter snæver sejr i Randers

Søren Jakobsen
Brøndby fejrer Suzukis mål.
Brøndby fejrer Suzukis mål.Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Sidste kamp i denne runde af den hjemlige pokalturnering blev spillet i Randers, hvor Brøndby kom på besøg. Efter 2-2 i forrige spillerunde af Superligaen var det tredje gang på to måneder, de to mandskaber mødtes.

Den enlige målscorer blev japanske Yuito Suzuki, der scorede på en ripost fra Patrik Carlgren efter et dumt boldtab af Randers midt på banen.

Den lille japaner var tæt på at øge til 2-0 i anden halvleg, men både Carlgren og stolpen kom i vejen.

Resultatet holdt alle 90 minutter trods et voldsomt Randers-pres, der udmøntede sig i flere, større chancer, men især Stephen Odey var en større synder for hjemmeholdet.

Dermed er Brøndby klar til kvartfinalerne i Landspokalen som det sidste hold.

Efter Brøndbys sejr var der lodtrækning til kvartfinalerne. Den endte med, at torsdagens to vindende hold blev matchet med hinanden.

Det bliver også et rent superligaopgør, når FC København skal op imod Silkeborg.

FC Nordsjælland har fået den på papiret nemmeste kvartfinalemodstander i form af AB fra 2. division. Lyngby skal møde 1.-divisionsholdet Fredericia.

Kampstatistik
KampstatistikFlashscore