Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Store Scoredag i Parken: FCK atter i Pokalfinalen efter forrykte 5-3

Søren Jakobsen
Opdateret
Mo Daramy var endnu engang i topform på FCKs venstrekant og fremtvang et sraffe.
Mo Daramy var endnu engang i topform på FCKs venstrekant og fremtvang et sraffe.Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Efter et snævert 3-2 nederlag til FC Nordsjælland var det torsdag aften op til FC København at få vendt skuden på hjemmebane i Parken i jagten på endnu en pokalfinale, hvor modstanderen ville hedde AaB. Og kampen skuffede ikke på nogen måder i et sandt målinferno.

For FCK var der sket en række rokader i forhold til derby-nederlaget til Brøndby i søndags. I forhold til den kamp startede Kevin Diks, Christian Sørensen, William Clem og Jordan Larsson i stedet for Peter Ankersen, Denis Vavro, Lukas Lerager og Diogo Goncalves.

FC Nordsjælland stillede med næsten stærkest mulige opstilling, omend Emilio Marcondes tog plads på Farum-holdets bænk fra start. Angrebs-esset Ernest Nuamah var tilbage fra udstået karantæne, hvilket var et massivt boost for gæsterne.

De fremmødte fans fik sig en umådeligt underholdende første halvleg, hvor der efter bare 22 minutter var scoret fire gange. 

Victor Claesson scorede det første efter syv minutter på flot forarbejde af Mo Daramy, der fandt svenskeren ved fjerneste stolpe.

Fem minutter efter havde gæsterne dog allerede udlignet, da Nuamah omsatte et straffespark begået mod ham selv af en svagt spillende Valdemar Lund.

Der skulle så ikke gå mere end et par minutter, før FCK igen kom i front. Igen var det Daramy, der lagde op. Han skar karakteristisk igennem på venstrekanten og lagde bolden ind i feltet.

Adama Nagalo mistede fodfæstet, og hans forsøg på at heade bolden væk røg derfor ud til Claesson, det scorede køligt for anden gang i kampen.

Herefter gik svenskeren over i oplæggerens rolle. Et indlæg fra Christian Sørensen røg over i panden på Claeson, der headede tilbage til Jordan Larsson, der med en stil som sin berømte far Henke viste flot hovedspil og satte bolden sikkert ind bag Andreas Hansen.

Stillingen holdt til pausen, hvor Løverne var samlet foran 4-3.

Målfest fortsatte i anden ombæring

FC Nordsjælland lavede klynge inden anden halvleg begyndte , og lagde frisk fra land.

Efter få minutter var Nuameh få centimeter fra at sætte pandebrasken på et indlæg, men hans manglende højde stod i vejen.

Der skete ikke lige så meget i anden halvleg, og det største jubelbrøl kom efter 12 minutter, da Daramy med en perfekt glidende tackling afmonterede et giftigt FCN-angreb.

Efter 62 minutter blev det alligevel 4-1, da Denis Vavros ellers ikke prangende frisparksforsøg fra tyve meter blev rettet heldigt af og gik ind. Nu så det mere end svært ud for de unge nordsjællændere.

Få minutter efter måtte Kamil Grabara hive en stor fodparade op på Mohamed Diomande, men minuttet efter måtte polakken kapitulere, da Jacob Christensen på smukkeste vis curlede bolden uden om ham.

Kampen levede nu i den grad igen, og gæsterne virkede optændte af den hurtige reducering.

Således var Benjamin Nygren et mulehår fra at sparke et frispark ind, og efter 70 minutter kom målet til 4-3, da indskiftede Waghid Faghir headede et skarpt indlæg ind ind bag Grabara. FCKerne virkede rystede.

Det hele kogte mere over, da Daramy følte sig snydt for et straffespark. VAR -dommerne vurderede, at han havde en pointe, og straffet blev dømt. Det sparkede ligeledes netop indskiftede Diogo Goncalves, og det gjorde han sikkert. 5-3, intet mindre!

Efter 84 minutter var det såmænd tæt på endnu en scoring, da Nuamah nærmest fik tacklet bolden op på trekantsammenføjningen.

Der var panik i begge ender op mod slutfløjt, men det forblev ved de 5-3, som FCK dermed kan glæde sig over en pokalfinale på baggrund af.

Kampstatistik
KampstatistikFlashscore