Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Afgående Klopp afviser behov for ekstra motivation i titeljagt

Afgående Klopp afviser behov for ekstra motivation i titeljagt
Afgående Klopp afviser behov for ekstra motivation i titeljagtProfimedia
Det var uden tilsigt om at få spillerne til at give sig ekstra i den resterende del af sæsonen, at Liverpools manager, Jürgen Klopp, i sidste uge annoncerede, at han stopper i klubben efter sæsonen.

Spillerne gør allerede alt, hvad de kan, for at jagte titler, fastslår den succesfulde tysker.

"Hvis mit farvel kan generere nogle få ekstra procent, vil det da være godt, men det er ikke nødvendigt, for vi er allerede 100 procent motiverede."

"Hvis jeg nu ikke havde annonceret mit stop for en uge siden, hvad ville så have været anderledes? Det eneste, der har ændret sig, er, at nu siger man, at det er for min skyld", siger Jürgen Klopp på et pressemøde ifølge Reuters.

Liverpool er klar til finalen i Liga Cuppen, 16.-delsfinalerne i Europa League og femte runde af FA Cuppen. Vigtigst er dog, at klubben aktuelt indtager førstepladsen i Premier League med 16 kampe tilbage af sæsonen og har kurs mod endnu et mesterskab.

"Selvfølgelig vil jeg gerne vinde Premier League. Vi har en mulighed for at gøre det, men der er mange kampe mellem nu og titlen. Jeg tænker ikke på at vinde ligaen, jeg er ikke en drømmer", siger Jürgen Klopp.

Søndag kan Liverpool tage et skridt mere mod mesterskabet, hvis det lykkes at besejre titelrivalen Arsenal på udebane.

Karismatiske Klopp blev ansat som Liverpools manager i 2015. Siden har han ført klubben til et engelsk mesterskab, en FA Cup-titel, en Liga Cup-titel, en Champions League-titel og et verdensmesterskab for klubhold.

Da den 56-årige tysker annoncerede sit forestående farvel til Liverpool, var det med begrundelsen, at han er ved løbe tør for energi.