Analyse: Trods åbenlyse sammenfald er Thomas Frank og Liverpool et rigtig dårligt match

Kort efter at Jürgen Klopp detonerede bomben om sin afgang efter sæsonen, begyndte rygterne at svirre om, hvem der skal overtage hans sæde i Liverpool.

Hurtigt blev der bragt rygter til torvs, hvor blandt andre Julian Nagelsman, Roberto De Zerbi og Bournemouths Andoni Iraola blev sat i forbindelse med Liverpool.

Den helt store favorit i fankredse er Xabi Alonso, der med en fortid som midtbanemaestro på Anfield, ligger i top på rygtebørsen. At spanieren så samtidigt er i gang med en fornem sæson med Bayer Leverkusen, styrker kun hans kandidatur yderligere.

Hvis man dog kigger lidt længere ned på listen, så begynder det med danske øjne at blive interessant. Medier som The Athletic og The Daily Mail nævner den nuværende Brentford-manager Thomas Frank som en potentiel afløser for tyske Jürgen Klopp.

Med danske øjne er det naturligvis yderst interessant, med en dansker i spil til jobbet i Liverpool. Forbindelsen mellem Danmark og Liverpool har mange forgreninger, og spillere som Jan Mølby og Daniel Agger nyder stor agtelse og respekt på Merseyside.

Hvis Thomas Frank skal være en seriøs bejler, er det store spørgsmål om John Henry og Fenway Sports Group er i markedet efter en lignende karakter. Hvis svaret er ja, så giver det mening at kigge på 50-årige Thomas Frank fra Frederiksværk.

Når man betragter de to personer udefra, er det nemt at finde fællesnævnere. En voldsom energi er det første der springer i øjnene.

Siden Thomas Frank trådte ind i den brede offentlighed, da han i sommeren 2013 blev udnævnt som Brøndby-træner, har der været en energisk aura omkring ham. Altid medlevende og ”til stede” ved interviews, giver et indtryk af en sympatisk mand, der ligger langt den fra ”gamle” trænerskole.

Både i Brøndby men også i Brentford har Frank været indbegrebet af firmaets mand. En træner der kærer sig om sine spillere, og som også sætter en ære i at lære mennesket bag spilleren at kende. Med en fortid som ungdomstræner i klub- og landsholdsregi inden jobbet i Brøndby, har fokus for Frank været lige dele udvikling og resultater.

Frank er afklaret i forhold til sine ønsker for spillestil. Det har også vist sig i Brentford, hvor klubben ikke ændrede nævneværdig stil efter oprykningen til Premier League. Der er et klart udtryk i en base der hedder 4-3-3, og så med muligheder for at justere og rette til.

Grundsynet på fodbold passer som fod i hos med måden Liverpool har udtrykt sig selv i tiden under Klopp. Vollgas-football eller overfaldsfodbold har været nogle af de mærkater der har været påsat Klopps Liverpool.

Brentford står for mange af de samme dyder, med de modifikationer der er nødvendige for en klub, der både økonomisk og mandskabsmæssigt er i en anden liga.

Ved flere lejligheder i Brentford har Thomas Frank stillet sig frem for medierne og rost sit mandskab. Et eksempel på det er et interview efter en hjemmekamp mod Manchester United, hvor Frank trods et nederlag på 3-1 kun havde lovord til overs for sine spillere. En disciplin som Klopp også har udøvet ved flere lejligheder, og alle kender til de klassiske bjørnekram som hænger løst hos tyskeren. Senest har Thomas Frank udadtil vist tillid og kærlighed til Ivan Toney under hans karantæne for brud på Premier Leagues gamblingregulativer.

I forbindelse med snakken om Brøndby, Brentford og Liverpool, er klubberne også sammenlignelige på værdierne. Alle klubberne og i særdeleshed Brøndby og Liverpool, er i en kapitalistisk verden drevet med et ønske om blødere værdier som fællesskab og en ”ingen over klubben”-filosofi.

Både som træner, manager og som menneske, er der meget, der taler for at beslutningstagerne i Liverpool kigger mod det østlige London. Thomas Frank ticker mange bokse af i forhold til mandskabspleje, mediehåndtering og de rent fodboldfaglige emner.

Det, der omvendt kaster grus i maskineriet, er primært to ting. Franks manglende erfaring på det allerhøjeste niveau, samt det faktum at danskeren i Brøndby ikke fandt sig i bestyrelsens indblanden i fodboldholdet.

Ingen bør være i tvivl om Franks kvaliteter. Han har gjort et fremragende arbejde med Brentford, og især hans statistik mod de største klubber, er både bemærkelses- og anerkendelsesværdig. I sidste sæson blev det blot til tre nederlag i 12 kampe, mod de såkaldte Big 6 klubber i Premier League. I denne sæson, hvor Brentford har været ramt af skader og dårlig form, er det stadig blevet til uafgjort mod Tottenham, sejr over Chelsea, samt et nederlag mod Manchester United, der på to scoringer af Scott McTominay vendte en Brentford sejr til nederlag i kampens tillægstid.

Der er dog himmelvid forskel på at være manager i Brentford, og på at være det i Liverpool. Det er set ved flere lejligheder, at skridtet opad kan være uoverkommeligt. Graham Potter er et nyere eksempel på det. Efter stor succes i Brighton fik englænderen muligheden i Chelsea, men blev fyret på gråt papir efter 11 nederlag i 31 kampe.

Historikken i Liverpool skræmmer formentlig også. Brendan Rodgers havde stor succes i Swansea, men efterlod ikke det bedste eftermæle på Merseyside, trods en andenplads i sin anden sæson.

End ikke en rutineret manager som Roy Hodgson evnede at tage skridtet, fra midten af feltet, og op til den absolutte top. Det til trods for, at Liverpool var i en helt anden forfatning, da Hodgson overtog tøjlerne i 2010, end den Frank vil skulle overtage i 2024.

Opgaven bliver dog en ganske anderledes for Frank, i forhold til de tidligere senior-jobs han har overtaget. Han startede i Brøndby i en periode, hvor Brøndby skulle genopfinde sig selv, efter et tryk på den store resetknap. I Brentford startede han som assistent, og kunne uden indre pres arbejde sig op i hierarkiet, lære spillet og klubben at kende, inden han tog det sidste skridt op ad rangstigen. Det hører måske også med til historien, at Frank kan have haft lidt længere snor end andre, grundet Brentfords tilknytning til Danmark gennem blandt andre Rasmus Ankersen.

I Liverpool vil han skulle overtage efter en levende legende. En mand der gjorde ”doubters til believers”, og som til evig tid vil stå tilbage som manden der genrejste Liverpool. Der vil ikke på samme måde være mulighed for Frank til at sætte sit eget aftryk. Det er store sko der fyldes ud, og der er ikke tid til skæverter for Thomas Frank, der også vil skulle finde sig i, at udvikling af spillere ikke er i højsædet. I klubber som Liverpool er det resultatet der tæller før alt andet, og hvis Frank gentager starten fra Brentford-tiden hvor otte af de første ti kampe blev tabt, så vil Thomas Frank skulle i kø på jobcentret.

Man kan ikke snakke Thomas Frank, uden også at snakke om Oscar-gate, der endte med at Thomas Frank tog sit gode tøj og forlod Brøndby i 2016. 

Oscar-gate handlede om at Brøndbys bestyrelsesformand, Jan Bech Andersen, under et pseudonym revsede både Thomas Frank og andre ledende personer, i den klub hvor han selv sad for bordenden.

Det viser at Frank ikke vil finde sig i hvad som helst, og det hører bestemt også til sjældenhederne, at man skal lægge ryg til anonym kritik fra sin egen arbejdsgiver på sociale medier.

Det kræver mod at sige fra, og til syvende og sidst sige sit job op. Omvendt kan det i den benhårde fodboldverden også tolkes som en svaghed, at man ikke tager mere til genmæle end Frank gjorde det overfor Jan Bach Andersen. På mange måder er det en ”dog eat dog world” at være i toppen af professionel fodbold, og selvom Frank er den krænkede part, efterlader den stille exit et eftermæle af en bestyrelse der åd sin træner.

Top-managers i dag er også deres eget brand, der skal kunne sælges igen og igen, og selvom det kan opfattes negativt at svare sin bestyrelse igen i et offentligt forum, så signalerer det også en stærk hånd på rattet, hvilket vil appellere til mange bestyrelser.

Frank har succes i Brentford, fordi der reelt ikke er nogen forventning, om andet end at undgå nedrykning. Alt andet er en bonus. Der er ro på bestyrelsesgangen, og mestendels positiv fokus indefra såvel som udefra.

Den generelle opfattelse er at Frank har 100 % arbejdsro i Brentford. Det vil han ikke have i Liverpool, selvom FSG ikke er den mest vokale ejer i international fodbold. Udover nogle uenigheder omkring transfersbudgetter, har den største uenighed mellem FSG og deres manager, været udmeldingen om European Super League, hvor FSG hurtigt trak deres tilmelding tilbage igen.

På transfersiden kan der ligeledes være udfordringer i vente, hvis Frank overtager kontoret efter Klopp. FSG med John Henry i spidsen er defensive i deres transferstrategi. Jürgen Klopp har ved flere lejligheder forholdt sig til de manglende økonomiske muskler, og selvom Liverpool har skreget på en defensiv midtbane i snart flere sæsoner, er den helt rigtige ikke stemplet ind på Anfield.

Slutteligt skal der i Liverpool findes et helt nyt team omkring holdet. Det gælder sportsdirektør samt et helt nyt trænerteam. Thomas har stadig ikke international pondus til selv at kunne sætte sit hold, og det vil blive en hæmsko fremadrettet.

I Brøndby var forventningerne mesterskaber og pokaltitler, men i alle Franks sæsoner på Vestegnen var mesterskabet flere kilometer væk. Forventningen i Liverpool er også mesterskaber og pokaltitler, og danskeren har endnu ikke nogle medaljer på sit CV som seniortræner.

Med de sidste forhold in mente, virker det usandsynligt at Liverpool prikker Thomas Frank på skulderen, og inviterer ham til samtale på træningsanlægget i Kirkby.