Arne Slot efter Liverpool-triumf: Sådan brød vi United ned
Den hollandske træner har nu ført Liverpool til tre sejre i træk uden at have indkasseret et eneste mål, hvilket har cementeret hans position som en af Premier Leagues mest taktisk dygtige ledere.
Efter kampen delte Slot sine observationer om Manchester Uniteds defensive struktur, og forklarede hvordan hans hold formåede at udnytte svaghederne i Erik ten Hags system.
”Sidste sæson markerede de mand-mand på midtbanen, og de pressede med deres kanter. Ellers startede de med angriberen, og så kom af kanterne med”, forklarede Slot i et interview med Sky Sports skriver mediet Daily Mail.
Han fortsatte med at beskrive ændringerne i Uniteds taktik denne sæson
”Denne sæson spiller de mere med et centralt pres, så de er mere i en 4-4-2. Så det er selvfølgelig anderledes. Jeg ser dem, arbejde hårdere når bolden bliver spillet igennem dem, så de løber mere”.
Slots taktiske analyse har imponeret mange fans, som hurtigt gik på sociale medier for at rose hans indsigter.
”Slot kender spillet. Næsten ingen penge brugt denne sæson. 3 kampe, 3 clean sheets. Her nedbryder han Uniteds opstillingsproblemer. ETH skyder skylden på individuelle fejl”, lyder det fra én fan.
En anden bemærkede Slots fokus på midtbanens vigtighed.
”Arne Slot rev ikke kun ten Hags taktik fra hinanden for denne kamps vedkommende, men også for sidste sæson, og det hele viser ten Hags taktiske naivitet. Se også hans vægt på løbestærke midtbanespillere, som er meget vigtigt for ethvert PL-hold”.
Den hollandske træner kom til Liverpool tidligere på sommeren, efter at have stået i spidsen for Feyenoord i Holland.