Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Arteta forsvarer Saka efter brændt straffespark: Alle skytter brænder på et tidspunkt

Ritzau
Bukayo Saka har scoret seks af sine otte straffesparksforsøg igennem karrieren.
Bukayo Saka har scoret seks af sine otte straffesparksforsøg igennem karrieren. Ben Stansall/AFP
Få minutter blev kampafgørende, da Arsenal søndag igen smed afgørende point i det tætte titelræs mod Manchester City.

I det 52. minut havde Arsenal-profilen Bukayo Saka muligheden for at score på straffespark til 3-1, men han brændte.

Derefter gik der blot to minutter, før West Ham i stedet udlignede til 2-2, hvilket blev kampens endelige resultat.

Det vækker mindelser om EM-finalen i 2021, hvor Saka også brændte et afgørende straffespark.

Men det skal han ikke tage så tungt, mener Arsenal-træneren, Mikel Arteta, for han bærer ikke skylden for pointtabet alene.

"En spiller, som tager straffe, brænder også straffe. Jeg kender ingen, som aldrig har gjort det," siger Mikel Arteta efter kampen til Sky Sports ifølge AFP.

Det er anden kamp i træk, at Arsenal spiller uafgjort, efter at være kommet foran 2-0.

"Meget skuffende. Måden, vi startede på, var igen super. Vi var i total kontrol, men så mistede vi fokus."

Ifølge Mikel Arteta var Arsenal aldrig rigtig tæt på at score et tredje eller fjerde mål.

"Vi gav dem håb og begik et forfærdeligt straffespark. Og så kredit til dem," siger han.

Manchester City er dermed fire point bag Arsenal med en kamp i hånden.

Om presset nu er steget på Arsenal i forhold til titelkampen, svarer Mikel Arteta:

"Det er det samme. Jeg ved ikke, hvor mange slag vi tog for nogle få måneder siden. Vi kan ikke kontrollere det."