Bernardo Silva er utilfreds med proppet kalender: Programmet er fuldstændig vanvittigt
Manchester City kommer til at spille voldsomt mange kampe i løbet af efteråret. Efter landsholdspausen venter tre vigtige opgør på otte dage. Kampene er mod Inter Milan, Premier League-udfordrene Arsenal og en pokalkamp mod Watford.
The Citizens skal møde Watford i Carabao Cuppen blot 49 timer efter, at de er gået fra banen mod Arsenal, og derefter møde Newcastle midt på dagen fire dage senere, hvilket ikke giver City-spillerne meget tid til at hvile sig.
Bernardo Silva blev spurgt om den tætpakkede kalender, og han gjorde det klart, at han ikke var imponeret over skemaet, der kunne forårsage unødvendige skader i truppen.
"Jeg tror, der er to helt forskellige problemer her," fortæller Bernardo Silva, og fortsætter:
"Når spillerne klager, siger folk, at spillerne ikke kan klage over det liv, de har. Og de har ret, for vi udlever en drøm."
"Men tidsplanen fuldstændig vanvittig. Vi har lige fået at vide, at vi kun har én fridag inden kampen mod Watford."
"Vi spiller mod Arsenal, vi hviler en dag, og så har vi kampen mod Watford. Og hvis vi ikke bliver slået ud af andre turneringer, skal vi spille hver tredje dag i flere måneder. Det er helt absurd."
I de seneste år er der kommet flere og flere kampe på programmet. I denne sæson bliver en ny Champions League-struktur ført ud i livet, og det giver yderligere kampe til Europas bedste hold - det er det andet problem, som Bernardo Silva taler om.
"I Champions League skal man stadig spille to kampe mere, hvis man ikke kvalificerer sig til ottendedelsfinalerne."
Det tætte kampprogram har også gjort det svært for spillere som Bernardo Silva at have et privatliv ved siden af fodboldkarrieren.
"Det har ikke været let. Jeg bruger meget lidt tid sammen med min familie og mine venner. Mængden af kampe, vi bliver udsat for, er helt absurd."