Chelsea henter den unge brasilianer Angelo fra Santos
Chelsea har skrevet kontrakt med den brasilianske kantspiller Angelo Gabriel fra Santos, oplyser Premier League-klubben søndag.
Betingelserne for handlen blev ikke afsløret, men britiske medier rapporterede, at teenageren har underskrevet en langtidskontrakt, og at Chelsea betaler 100 millioner kroner til det brasilianske Serie A-hold.
Angelo kommer til London-klubben efter at have spillet 129 kampe for Santos i alle turneringer, hvor han scorede fem mål og lavede 10 assists.
Den brasilianske U20-landsholdsspiller blev den yngste spiller til at debutere i den bedste brasilianske række med sine 15 år og 308 dage i 2020 og slog dermed den tidligere rekord, som Pelé var indehaver af.
Han er også den yngste spiller til at score i Copa Libertadores' historie.