Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Conte-afløser forsvarer Kane efter anklager om snyd: Et klart rødt kort

Harry Kane (til venstre) og Abdoulaye Doucouré (til højre) er næppe på julekort med hinanden efter mandagens skærmydsler.
Harry Kane (til venstre) og Abdoulaye Doucouré (til højre) er næppe på julekort med hinanden efter mandagens skærmydsler. Peter Powell/AFP
Den konstituerede cheftræner i Tottenham, Cristian Stellini, forsvarer stjerneangriberen Harry Kane, efter at han mandag blev anklaget for at snyde.

Anklagerne kom i forbindelse med det røde kort, som blev tildelt Everton-spilleren Abdoulaye Doucouré efter et sammenstød med Harry Kane under kampen mandag aften, der endte 1-1.

Efter sammenstødet, der opstod som følge af en tackling, faldt Harry Kane til jorden, hvorefter han af Evertons fans blev mødt med tilråb af "snyder, snyder, snyder."

"Det er normalt, at fansene er utilfredse, men jeg opfatter det som et klart rødt kort," siger Cristian Stellini ifølge avisen The Guardian.

"Det sker nogle gange, men fansene er nødt til at indse situationen."

Også den indskiftede Tottenham-angriber Lucas Moura fik rødt kort efter blot seks minutter på banen.

Det skete efter en farlig tackling mod Everton-spilleren Michael Keane, der i det 90. minut udlignede til 1-1.

Michael Keane sørgede med en sen udligning for et enkelt point til nedrykningstruede Everton mandag aften.
Michael Keane sørgede med en sen udligning for et enkelt point til nedrykningstruede Everton mandag aften.Flashscore

"Jeg mener, at begge røde kort var røde kort. Tacklingen fra Lucas Moura var farlig, og hånden (fra Doucouré red.) var tydeligt i Harrys ansigt," siger Cristian Stellini.

Også Everton-cheftræneren, Sean Dyche, var enig i dommerens beslutning om at tildele Abdoulaye Doucouré et rødt kort.

Men Harry Kane var dog ifølge Sean Dyche selv skyld i, at sammenstødet opstod.

"Jeg kan ikke forstå, hvorfor Harry Kane gik ind i tacklingen. Dommeren havde fløjtet, så det endte med at gøre det til noget, det ikke skulle have været. Doucouré reagerer på det, men i sidste ende skulle han ikke have gjort det," siger Sean Dyche.

Det var Harry Kane selv, der i det 68. minut bragte Tottenham foran på straffespark.

Danske Pierre-Emile Højbjerg spillede hele kampen for Tottenham.

Cristian Stellini blev udpeget som Tottenhams cheftræner indtil slutningen af den nuværende sæson efter Antonio Contes fyring 26. marts.