Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Dele Alli åbner op om traumatisk fortid: Jeg blev misbrugt som barn

Flashscore
Opdateret
Dele Alli åbner op om traumatisk fortid: Jeg blev misbrugt som lille dreng
Dele Alli åbner op om traumatisk fortid: Jeg blev misbrugt som lille drengProfimedia
Der var store forventninger til Dele Alli, da han brød lydmuren og sparkede døren ind til Premier League som 19-årig i Tottenham. Efter et par succesfulde sæsoner er det gået ned ad bakke. Nu sætter englænderen selv ord på hvorfor.

Da MK Dons blev til Tottenham lå verden for hans fødder. Efter tre sæsoner i den hvide Spurs-trøje, var han to gange blevet kåret som året unge spiller i Premier League og havde været involveret i 63 mål.

Formen faldt hos Spurs og i vintervinduet i 2021/22 sæsonen, blev han solgt til Everton hvor lykken heller ikke blev genoprettet. Et udlån til Besiktas gik helt galt og Alli ble væk fra træning.

I Gary Nevilles podcast – The Overlap – fortæller den nu 27-årige englænder om sin barndom og løfter sløret for misbrug og afhængighed og en kamp for at komme tilbage, både på banen men også til livet. En kamp der startede med det samme han kom hjem fra Besiktas.

”Da jeg kom tilbage fra Tyrkiet, fandt jeg ud af, at jeg skulle opereres, og jeg havde det dårligt mentalt, så jeg besluttede at tage på en moderne afvænningsklinik for mental sundhed, hvor de tager sig af afhængighed, mental sundhed og traumer, og jeg følte, at det var på tide for mig. Man kan ikke få at vide, at man skal tage derhen, man skal selv vide det og træffe beslutningen, ellers fungerer det ikke. Jeg var fanget i en dårlig cirkel, hvor jeg var afhængig af ting, der skadede mig”.

Den mentale sundhed blev udfordret allerede som en lille dreng i det sydlige London. En opvækst med en alkoholiseret mor, gav evige ar på sjælen.

”Det er ikke noget, jeg har talt så meget om. Der var et par hændelser, som kan give dig en kort forståelse. Da jeg var seks år, blev jeg misbrugt af min mors ven, som var meget hjemme hos os”, siger Alli i podcasten og fortæller videre om hvilke umiddelbare konsekvenser de overgreb fik for ham:

”Det skete, da jeg var seks. Så blev jeg sendt til Afrika for at lære disciplin, og så blev jeg sendt tilbage. Som 7-årig begyndte jeg at ryge, da jeg var otte år, begyndte jeg at sælge stoffer. Som 11-årig blev jeg hængt fra en bro af en mand fra naboejendommen”, siger Alli, der fik en redningskrans kastet efter sig, da han som blev adopteret som 12-årig.

Den hårde opvækst og afhængigheden til diverse substanser, fulgte og Dele Alli ind i fodboldkarrieren, hvor sovepiller blev hans ”drug of choice”.

”Jeg tror, det har stået på i lang tid, uden at jeg var klar over det, de ting, jeg gjorde for at dulme de følelser, jeg havde, om det så var at drikke eller noget andet. Jeg blev afhængig af sovetabletter, og det er nok ikke kun et problem, jeg har, det er nok mere udbredt, end folk er klar over i fodbold”, siger englænderen, der også fortæller at han tog sovepiller igennem hele dagen, dog ikke inden kampe.

Om der kommer flere kampe for Dele Alli vil tiden vise. Der er endnu et år tilbage af hans kontrakt med Everton, for hvem han har spillet 13 Premier League kampe, uden hverken mål eller assists.