Eksklusivt med Lars Elstrup: Den danske kulthelt 'som aldrig vidste, hvor god han var'

Mens hans hold slog Tyskland 2-0, tilbragte Elstrup hele kampen på bænken og håbede, at han ikke ville blive kaldt ind i kampen. Han blev matchvinder mod Frankrig i den sidste gruppekamp. Uden det mål ville Danmark være gået glip af semifinalen, hvor de slog Holland efter straffesparkskonkurrence. Lars Elstrup scorede et af de straffespark. Og så sænkede en sort sky sig over hans sind.

"Det startede måske to dage før finalen. Indtil da havde jeg virkelig ønsket at deltage i de foregående fire kampe. Endda være med i opstillingen. Men noget ændrede sig, og jeg havde på ingen måde lyst til at spille finalen," fortæller Elstrup til Tribalfootball, da vi møder den tidligere Luton-stjerne til en kop kaffe og en snak om fodbold og livet.

Elstrup beskriver også i sin selvbiografi "Den ulykkelige helt", hvor utilpas han var under finalen.

"Jeg var bange for at være en fiasko. Hvad nu, hvis jeg misser en stor chance, og vi ikke vinder?"

Elstrup fortsætter om en dag, han ikke har nogen gode minder om. Ikke engang festerne efter den sensationelle triumf. I det mindste ser han tilbage på målet mod Frankrig med en følelse af glæde.

"Når man vinder en fodboldkamp, uanset om man er 12 eller 29 år, og man scorer et afgørende mål, er det en fantastisk følelse. Dette mål viste sig at være betydningsfuldt, og vi havde en hel nations opmærksomhed," siger Elstrup, som kun kom med i turneringen med Danmark, fordi der udbrød krig i Jugoslavien.

Forfærdelig tid i byen

Historien fortæller, at truppen bestod af mere eller mindre uegnede spillere, der kom direkte fra stranden på deres ferie. En historie, som bl.a. den tidligere Arsenal-midtbanespiller John Jensen har betegnet som noget vrøvl, men Elstrup er uenig.

"Faktum er, at vi ikke var forberedte. Vi blev kaldt ind i sidste øjeblik og havde ikke forberedt os mentalt eller fysisk på en turnering, som man skal."

At komme ind i turneringen på den måde betød meget lave forventninger til det danske hold, hvilket passede Elstrup glimrende.

"Jeg tror, det gælder for de fleste mennesker; jo mindre pres, jo bedre præsterer du. Dit sind bliver frigjort, du handler mere frit og intuitivt, og så er der også større sandsynlighed for, at du får succes."

Det lykkedes, men Elstrup sammenligner finaledagen med dengang, han som 18-årig konkurrerede mod sin bror om at blive kåret til årets talent i Randers FC.

"Jeg håbede næsten, at de ville vælge min bror, for så skulle jeg ikke stå og holde en tale," så mens Jensen, Brian Laudrup, Peter Schmeichel og resten af holdet drak sig fulde, kæmpede Elstrup for at holde sig oven vande mentalt. Og det er mere eller mindre også sådan, han husker sine to år i Luton Town.

"Det var forfærdeligt. Men jeg kan sige det samme om min tid i OB," skynder Elstrup sig at tilføje, da det har mere at gøre med hans mentale tilstand end med at spille for Luton Town.

"Det var spændende at komme op ad Kenilworth Road og se alle religionerne mødes i det samfund, men for mig var det altid et spørgsmål om; hvad nu hvis de genkender mig, taler til mig? Hvad hvis de er uvenlige eller måske venlige, hvordan skal jeg så reagere," husker Elstrup om en tid, hvor han mere eller mindre brugte to år på at køre de 15 minutter mellem sit hjem og stadion og ikke meget andet.

15 år i mørket

Men hvordan kan man stadig præstere på et niveau, der får Town-fans til at tale om Elstrup den dag i dag med næsten tågede øjne?

Han scorede 15 mål i den anden sæson, hvilket stadig ikke er overgået af nogen dansk spiller i den bedste engelske række. En sæson, hvor Howard Wilkinson kæmpede om Elstrups underskrift før det, der viste sig at blive en titelvindende sæson for Leeds United.

"Det viser, hvor meget et menneske er i stand til at gøre uden at være tro mod sig selv eller bare ved sine fulde fem," siger Elstrup, der tog tilbage til Odense, til OB, og et år senere afsluttede sin karriere som fodboldspiller.

Der er skrevet meget om Elstrup i årene siden da. Meget er der også redegjort for i hans bog. Han meldte sig ind i et spirituelt fællesskab, skiftede navn til Darando, fandt en indisk guru, blev anholdt i både Odense og på Trafalgar Square, streakede nøgen under en kamp i Superligaen for at nævne nogle få "højdepunkter".

Og ikke mindst tilbragte han i alt omkring 15 år i sengen, ramt af en depression, der gjorde ham ude af stand til at tage et bad.

"På et tidspunkt voksede der græs op af mit afløb i bruseren," siger han med et skævt smil.

Siden 1. januar 2022 har han dog haft det godt, men han holder også nøje øje med sin mentale tilstand for ikke at opleve et tilbageslag.

"Jeg er så stærk, som jeg nogensinde har været. Jeg deler mit liv op i faser, og denne seneste fase er nu over to år lang. I dag ser jeg tilbage på i går og sammenligner, hvordan jeg har udviklet mig mentalt på den tid. Hvordan mærker jeg denne udvikling inde i mig selv? Hvilke tanker har jeg, hvordan reagerer jeg på en samtale i dag i forhold til i går."

Et stort kram fra Gary Sweet

Han har brugt denne seneste periode, hvor han følte sig ok, til at tage en tur tilbage til Luton for at "gøre alle de ting, jeg aldrig gjorde dengang".

"Det var ekstremt spændende. At gå ned ad gaden, sidde på en café, tale med groundskeeperen, jeg fik endda en snak med Mick Harford, min gamle holdkammerat."

Elstrup havde også et dejligt møde med den nuværende direktør for Luton Town, Gary Sweet.

"Han var en ung fan, da jeg spillede der, og nu er han chefen. Jeg ankom uanmeldt, men han afbrød et møde for at give mig det største kram. Da han hørte, hvor jeg boede, indlogerede han mig straks på et fantastisk hotel med fuld forplejning. Det var faktisk meget følelsesladet," siger Elstrup, som ikke havde forventet, at Luton Town-fansene ville huske ham så godt.

"Men sådan er det, når man gør sig åben for at modtage den varme, der kommer fra fremmede. Det var en meget dejlig overraskelse, og jeg går ud fra, at det er et tegn på, hvor god jeg faktisk var. Min træner, Richard Møller Nielsen (som førte Danmark til titlen i 1992, red.) sagde engang; det eneste, der er galt med Lars, er, at han ikke ved, hvor god han er. Jeg tror, han havde ret."