Haaland fortsætter sit vanvidsridt: Slår Cole og Shearers målrekord i Premier League
Manchester City tog noget tid om at komme i gang mod West Ham, der bed godt fra sig, men først Nathan Ake på et veludført hovedstød, derefter Haaland og til sidst Phil Foden holder Arsenal fra fadet for The Citizens, der aldrig virkede seriøst rystede mod Hammers, der dog gjorde, hvad de kunne, for at holde det måske nok bedste fodboldhold i verden lige nu fra stangen.
Nordmanden scorede med et køligt lob til 2-0 mod West Ham og er dermed stærkt medvirkende til Citys voldsomme slutspurt, der holder dem i spil den triple, der vil kunne balancere dem med deres lokale ærkerivaler fra United.
Efter en smuk assist fra Jack Grealish, der ligeledes er i en ganske forrygende form for øjeblikket, havde Haaland is i maven og Lukasz Fabianski var relativt chanceløs i situationen.
Cole og Shearer scorede respektivt deres mål i 1993/94-sæsonen og den følgende, og dermed har Haaland endnu fem kampe, hvor han kan udbygge sin statistik, hvilket meget kan tyde på, at han gør.