LEDER: VAR, brølende nordmænd og spydige managers: Lad nu dommerne få arbejdsro

En af de største klichéer i fodboldverdenen er, at dommeren har det sværeste job på banen.

Så meget er der heller ikke at more sig over for manden i sort. Man modtager lønninger, der ikke vil kunne betale Erling Braut Haalands hårelastik, mens man er under et pres fra omverdenen, der kun er blevet større, efter VAR har gjort sit indtog i fodbolden - og tempoet i selve kampene er steget til et niveau, der tester ens fysiske formåen til det yderste. Man kan ikke bare tulle rundt i midtercirklen og hygge sig med spillerne længere.

Samtidig er konstante overfusninger fra netop spillere og trænere efterhånden blevet den deprimerende realitet, man må leve under. 

For nu, hvor VAR er en del af fodbolden, burde det jo ikke være muligt at lave fejl mere, eller hvad? 

Selvfølgelig er det det. Det er menneskeligt, det vil altid kræve subjektivitet og dommerne er altså stadig mennesker, der nu blot får hjælp af elektroniske øjne (og kollegaer i VAR-vognen). 

Og derfor kan man som neutral seer godt blive en smule fortørnet over de scener, der udspillede sig efter Manchester City fik en kontramulighed “spolet tilbage” af dommeren i kampen mellem City og Tottenham, Simon Hooper, hvilket fik City-spillerne, anført af netop Haaland, til at gå fuld børnehave. Under, såvel som efter kampen,

Var det en underlig kendelse? Jada. Var det en vigtig kamp for City, selvfølgelig var det det.

Men reaktionerne fra City-spillerne var bare seneste eksempel på en udvikling, der efterhånden har foregået i mange år, og måske især har været tydelig i Premier League, verdens mest eksponerede liga. 

Fra José Mourinho, over Jürgen Klopp til Mikel Arteta og nu senest tilfældet med Manchester City, kan det nogle gange føles som, at jo større profil, et hold (og managers) har, jo mere føler de, at de kan tillade sig at blive decideret perfide og intimiderende over de dommere, der trods indførelsen af VAR, stadig står som spillets rette ophavsmænd. 

I Artetas tilfælde var det i kølvandet på det kontroversielle 0-1 mål mod Newcastle både en “skændsel”, “pinligt” og “kvalmende”, at Stuart Attwell ikke annullerede målet, og ikke nok med det, så bakkede klubben officielt op om Artetas udtalelser efter kampen. 

Deres appeller blev i øvrigt blankt afvist af det såkaldte “Independent Key Match Incidents Panel”, der følgende analyserede situationen.

Gode forbilleder søges, tak

I princippet er det også fløjtende ligemeget, om kendelsen var korrekt eller ej.

Både fodboldspillere og deres “voksne” på bænken har et moralsk og etisk ansvar for deres adfærd og udtalelser, og hvis man ikke snart får sat en prop i denne tendens, så risikerer man ikke bare at få sværere ved at rekruttere dommere, men også at ødelægge hele den respekt, der må og skal være over for opmændene.

Engelsk fodbold plejede at være synonymt med hårdt spil, jovist, men også med en udpræget sans for fair play og en respekt for selve spillet. De sidste 25 år har været lig med en opblomstring i de tekniske elementer af spillet, men til gengæld er tonen blevet markant mere modbydelig, og trænernes adfærd på bænken smitter åbenlyst af på spillerne. 

En spiller som Manchester Uniteds Alejandro Garnacho burde nok kunne hyldes for sine fodboldmæssige kvaliteter, men FCK-fans vil nok mest huske ham for gentagne forsøg på at ødelægge straffesparkspletten, inden københavnerne skulle forsøge sig fra de 11 meter.

Det er slet og ret en sløj mentalitet, og det starter oppefra. Hvis managerne opfører sig som små, forudrettede børn, så er der ikke noget at sige til, at deres (som regel) yngre spillere på banen spejler sig i dette.

Det er på tide at man igen respekterer dommerne som mennesker, der skal behandles ordentligt, ellers ender man med flere tilfælde i stil med Tom Henning Øvrebø, der slet og ret følte sig tvunget til at indstille sin karriere efter kampen mellem Chelsea og FC Barcelona i 2009.

Det var skamfulde scener dengang, men nu virker det bare som at det var begyndelsen på en tvivlsom “epoke”, hvor man lader sine frustrationer gå ud over dommeren, i stedet for sit eget spil. 

Tag noget ansvar, opfør jer ordentligt og prøv nu lige at være de forbilleder, som i kan og bør være. Ellers må vi have større økonomiske og pointmæssige konsekvenser for overtrædelser af både moralkodeks og nedskrevne regler. 

Dommerne skal også have lov at være her, uanset om vi taler Premier League, Bundesligaen, Serie A (hvor respekten for dommere er anderledes stor) eller for den sags skyld vores egen superliga.