Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-keeper ude med skade til slutningen af november

Søren Jakobsen
Opdateret
Alisson er ude i en rum tid.
Alisson er ude i en rum tid.Alex Pantling / GETTY IMAGES EUROPE / Getty Images via AFP
En af Premier Leagues allerbedste keepere, Liverpools Alisson, forlod banen i weekendens kamp mod Crystal Palace med en skade. Den vil nu holde ham ude til efter den næste landskampspause, melder klubben.

23-årige Vítezslav Jaros erstattede Alisson i sejren på 1-0, da Caoimhin Kelleher, det normale andetvalg, var ude med sygdom. Kelleher er dog blevet rask igen og skal være vikar for brasilianske Alisson, når landskampspausen er ovre. 

Liverpool står over for nogle meget vigtige kampe i den næste tid, og klubben oplyser altså, at man ikke ser Alisson mellem stængerne igen før efter næste runde landsholdsfodbold, der ligger i midten af november.

I november møder de blandt andet de tyske mester fra Bayer Leverkusen samt de forsvarende mestre fra Real Madrid.

Og forinden venter formstærke Chelsea, Arsenal, Brighton og Aston Villa, så det er en potentielt tidligt afgørende del af sæsonen, Kelleher, der tidligere har brilleret i Alissons fravær, skal være sidste skanse for Liverpool i.

Alisson har kun indkasseret to mål indtil videre i denne sæson for Liverpool, der under den ny træner Arne Slot har set særdeles stabile ud, og som aktuelt ligger på duksepladsen i Premier League.

Liverpools kommende kampe

Kampprogam
KampprogamFlashscore