Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool udnytter hjælp fra Newcastle og stryger til top med Wolves-sejr

Ritzau
Mohamed Salah blev matchvinder på straffespark
Mohamed Salah blev matchvinder på straffesparkPAUL ELLISAFP
Ibrahima Konate markerede sig på godt og ondt, da Liverpool slog Wolverhampton 2-1 på udebane.

Liverpool er nyt førerhold i Premier League.

Mohamed Salah blev således matchvinder på et straffespark, da holdet ude slog Wolverhampton 2-1 og dermed slog kapital af Manchester Citys pointtab i Newcastle tidligere på dagen.

Stopperen Ibrahima Konate både scorede sit første Premier League-mål i sæson nummer fire og kostede det blot andet ligamål i mod Liverpool i den nye sæson.

Uden at sprudle leverede Arne Slots udvalgte generelt en solid præstation og fik en fin optakt til opgøret hjemme mod Bologna i Champions League onsdag.

15 point har Liverpool efter seks kampe på tabellens førsteplads. City og Arsenal følger efter med hver 14 point.

Liverpool var bedst spillende før pausen, og den ungarske midtbanespiller Dominik Szoboszlai burde også have bragt gæsterne foran på sin gigantiske chance fra tæt hold efter 40 minutter.

Åbningsmålet kom i stedet i første halvlegs overtid.

Bolden blev fastholdt efter en dødbold, og på venstrekanten satte Diogo Jota den norske angriber Jørgen Strand Larsen til vægs med et kvikt ryk.

Wolverhampton - Liverpool - Kamp-statistik
Wolverhampton - Liverpool - Kamp-statistikFlashare

Herefter assisterede han med et præcist indlæg Ibrahima Konates kraftfulde hovedstødstræffer - stopperens første ligamål i fire år.

Konate og Larsen kom igen i fokus ti minutter inde i anden halvleg. Stopperen tøvede, da han forventede, at keeper Alisson Becker vil komme ud i bolden. Og så pressede Larsen sig energisk til bolden og satte venstreback Rayan Aït-Nouri op til 1-1-målet.

Molineux kogte, men kun i få minutter. Højrebacken Nélson Semedo begik således et klodset straffespark på Diogo Jota, og fra pletten var Mohamed Salah sikkerheden selv.

Wolverhampton lignede ikke noget håbløst bundhold i opgøret og fik også lagt et nogenlunde solidt pres på gæsterne i jagten på en udligning.

Men det solide defensive indtryk, som Liverpool har fået under Arne Slot, var ud over Konates brøler også tilstede lørdag, og dermed endte det med en udesejr.

Wolverhampton er sidst med ét point og en målscore på 6-16.