Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester City må undvære Erling Haaland mod bundholdet Luton

Bruno Henriques
Opdateret
Erling Haaland kommer ikke til at spille
Erling Haaland kommer ikke til at spille Profimedia
Den norske angriber døjer med en skade i foden og kommer ikke til at spille mod oprykkerne fra Luton.

Manchester City er uden sejr i de seneste fire kampe, hvor det er blevet til tre uafgjorte og et nederlag. Der er endda mere malurt i bægret, når de rejser til Kenilworth Road for at møde oprykkerne fra Luton.

Ifølge The Athletic vil Erling Haaland, Premier Leagues topscorer med 14 mål, ikke være en del af Citys trup.

Den norske angriber døjer med en skade i foden og er ikke med i Pep Guardiolas kamptrup søndag. Det vil være den første kamp, han har misset i Premier League i denne sæson.

Haaland er nu i gang med sin anden sæson i Manchester City, og nordmanden har været brandvarm i Premier League, hvor det er blevet til 14 mål og fire assists i 15 kampe.

Haalands tal fra Premier League
Haalands tal fra Premier LeagueFlashscore

Udover, at Manchester City ikke har målmaskinen Haaland med, så er der mere godt nyt for Luton set med danske briller. Den danske forsvarsspiller Mads Juel Andersen er nemlig tilbage i truppen efter at have siddet ude i en længere periode. Den 25-årige dansker starter dog opgøret på bænken.