Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United slog Everton 2-0 efter powerplay i første halvleg: Eriksen fik comeback

Søren Jakobsen
Eriksen får comeback med et kvarter igen.
Eriksen får comeback med et kvarter igen.AFP
Det var kun Jordan Pickford, der stod i vejen for en større afklapsning af Everton, som især i første halvleg nærmest blev blæst bagover af Manchester United. Matchvindere blev Scott McTominay og Anthony Martial, der scorede på hver side af pausen.

Manchester United er en del af et spændende CL-kapløb i England, og det var derfor tvingende nødvendigt, at de hentede tre point i en kamp mod stærkt nedrykningstruede Everton.

Gæsterne har netop fået ny træner i erfarne Sean Dyche, men der var ikke meget, de kunne gøre mod et hjemmehold, der var i stort spillehumør.

Igen og igen kom de rullende ned mod Evertons forsvar, men Jordan Pickford var noget af en mur for de blåblusede. United havde hele 21 afslutninger i første halvleg, hvoraf de seks ramte målet. 

Men der skulle et tørt hug fra McTominay efter 36 minutter, før dødvandet blev brudt. Forinden havde både Marcus Rashford og Antony formøblet store chancer.

Med sit første mål i sæsonen gjorde den skotske midtbanedynamo, der har været i stor målform for sit landshold på det seneste, det til 1-0 med et tørt hug forbi Pickford.

Anden halvleg var ikke nær så underholdende, men United kom stadig frem til flere chancer. Der skulle dog en svipser til fra erfarne Seamus Coleman for at de kunne udbygge føringen. Rashford nappede bolden fra backen og sendte den ind til Anthony Martial, der nemt gjorde det til slutresultatet.

Christian Eriksen kom på banen med et kvarter igen efter at have siddet ude siden januar. Han gjorde sig flere gange godt bemærket med sit fine overblik, men det blev ved lige ved og næsten med et par pasninger.

Med sejren sidder United fortsat på tredjepladsen, mens Everton forbliver lige over nedrykningsstregen.

En større hovedpine for United er dog, at Marcus Rashford gik ud med, hvad der ligner en længerevarende lyskenskade.

Kampstatistik
KampstatistikOpta by Stats Perform

Se mål og highlights fra kampen på Campo!