Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi efter kampen mod Brighton

Ritzau
Endnu en sag om homofobi har ramt Nottingham Forest.
Endnu en sag om homofobi har ramt Nottingham Forest. Profimedia
Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet med homofobiske tilråb mod spillere fra Brighton under lørdagens opgør.

Det oplyser klubben på det sociale medie X, det tidligere Twitter.

"Lige som alle andre former for diskrimination hører homofobi ingen steder hjemme i fodbold eller samfundet," lyder det fra klubben.

Premier League fordømmer også i en udtalelse på sociale medier de angiveligt homofobiske tilråb.

"Vi vil fortsat arbejde sammen med vores klubber for at sikre, at fodbold er et imødekommende og inkluderende miljø for alle," lyder det.

I udtalelsen takker Nottingham Forest de tilhængere, som har indrapporteret hændelserne.

"Nottingham Forest bestræber sig på at skabe et inkluderende miljø, der omfavner og fejrer alle vores forskelle," lyder det.

"Vi vil have, at alle, der kommer på vores stadion, har en positiv oplevelse."

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret 3-2.

Også i januar måtte Nottingham Forest undersøge en række angiveligt homofobiske tilråb, der blev fremsat mod spillere fra Chelsea.