Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Onana bekræfter Inter-exit: Starter ny rejse i Manchester

Ritzau
Onana er på vej til at blive "Mancunian"
Onana er på vej til at blive "Mancunian"Facebook
Målmand André Onana har torsdag aften bekræftet, at han forlader Inter.

Det sker i et opslag på Instagram, hvor det også lyder, at hans næste klub ligger i Manchester.

"Omstændighederne er rigtige for mig i forhold til at starte en ny rejse i Manchester," skriver Onana blandt andet i opslaget.

På rygtebørsen har han længe været sat i forbindelse med Manchester United.

Premier League-klubben står og mangler en ny førstemålmand, efter at David de Geas kontrakt ikke er blevet forlænget.

27-årige Onana har kun spillet en enkelt sæson i Inter, men her har han imponeret stort, og han var med til at nå Champions League-finalen i den forgangne sæson.