Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Pochettino efterlyser flere kvalitetsspillere i Chelsea-trup

Ritzau
Pochettino efterlyser flere kvalitetsspillere i Chelsea-trup
Pochettino efterlyser flere kvalitetsspillere i Chelsea-trupProfimedia
Chelsea har købt spillere for et beløb svarende til halvanden milliarder kroner denne sommer.

Ud er dog gået spillere for endnu mere end det, og derfor skal der hentes flere spillere af høj kvalitet, fastslår klubbens nye cheftræner, Mauricio Pochettino.

"Vi har brug for nye spillere. Vi kommer helt sikkert til at forbedre truppen. Det handler om at finde den rette profil. Den rigtige spillere, som kan skabe en kombination, der gør os mere solide," siger Pochettino ifølge Reuters.

Det er især på midtbanen, at Chelsea umiddelbart mangler folk. Både Brightons Moisés Caicedo og Southamptons Romeo Lavia er sat i forbindelse med London-klubben.

Søndag debuterede Pochettino som Chelsea-chef med 1-1 hjemme mod Liverpool.

"Jeg er meget tilfreds med den overordnede præstation. Jeg synes, vi fortjente sejren, for vi begrænsede et hold som Liverpool til kun et skud inden for rammen. Det er kun starten, det er kun en begyndelse," siger argentineren om sin første kamp.

Chelsea gæster søndag West Ham i sin næste kamp.