Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Pragtfuld hovedstød af svensk bomber giver Arsenal grim mavepuster i mesterskabskamp

Svend Bertil Frandsen/Ritzau
Isak header bolden knastørt i kassen
Isak header bolden knastørt i kassenSTU FORSTERGETTY IMAGES EUROPEGetty Images via AFP
Arsenal tabte lørdag et vigtig skridt i toppen af den engelske Premier League, da klubben tabte ude på St. James Park til Newcastle via et fantastisk hovedstød af den svenske angriber Aleksander Isak i 1. halvleg.

Arsenal tabte lørdag eftermiddag terræn i toppen af Premier League.

Ude tabte Mikel Artetas udvalgte 0-1 til Newcastle efter en tidlig træffer af den svenske landsholdsangriber Alexander Isak på hovedstød.

Det var tredje ligakamp i træk, at Arsenal gik fra banen uden tre point, og London-klubben er henholdsvis fire og fem point efter Liverpool og Manchester City, inden rivalerne har været i aktion i denne runde.

Lige så slemt som pointtabet var Arsenals uinspirerede præstation.

Newcastle lykkedes med god organisation i lange perioder i høj grad med at tage tempoet ud af gæsternes normalt meget kvikke spil, og det gav en i perioder låst affære uden mange chancer.

Hvert mandskab havde én stor i første halvleg, og hjemmeholdet lynede på sit meget veludførte angreb efter 12 minutter.

Newcastle - Arsenal - Kampfakta
Newcastle - Arsenal - KampfaktaFlashare

Anthony Gordon modtog bolden på højrekanten og slog med det samme et tidligt og sylespidst indlæg, som svenske Isak pandede ind bag David Raya til 1-0.

Arsenal skulle bruge et hjørnespark efter en lille halv time til at blive farlig for alvor. Newcastle-keeper Nick Pope gik forkert af bolden, men backen Lewis Hall blokerede bravt spanske Mikel Merinos forsøg fra klos hold.

I anden halvleg overlod værterne bolden til Arsenal og fokuserede for det meste på at forsvare sig, og det lignede længe en smal sag mod et udehold, som ikke havde tempo i bolden eller særligt mange offensive løb.

I overtiden kom alligevel en stor mulighed, men midtbanedynamo Declan Rice mistimede sit hovedstød efter et indlæg, og Arsenal endte på sølle ét forsøg inden for målrammen i hele opgøret.

For Newcastle var sejren den første i seks ligakampe, og holdet kravler foreløbigt op på ottendepladsen.