Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Premier League-klubber har brugt 2,7 milliarder på agenter det seneste år

Ritzau
Premier League-klubber bruger 2,7 milliarder på agenter
Premier League-klubber bruger 2,7 milliarder på agenterProfimedia
De engelske Premier League-klubber brugte i 2022 et milliardbeløb på agenthonorarer, hvis man omregner til danske kroner.

En opgørelse fra Englands Fodboldforbund (FA) viser, at Premier League-klubberne sammenlagt brugte 318 millioner pund på agenthonorarer i perioden fra 1. februar 2022 til 31. januar 2023.

Det svarer i danske kroner til 2,7 milliarder.

Manchester City, der sidste år købte Erling Haaland, topper listen over forbruget med sine 51,6 millioner pund, svarende til 437 millioner kroner.

Derefter følger Chelsea med 43,2 millioner pund (366 millioner kroner), og Liverpool kommer ind på tredjepladsen med 33,7 millioner pund (285 millioner kroner).

De næste på listen er Manchester United (24,7 millioner pund), Arsenal (16,7 millioner pund) og Tottenham (16,1 millioner pund).

Nottingham Forest er den af de 20 Premier League-klubber, der bruger færrest penge på honorarer med sine 4,4 millioner pund.

Til sammenligning med tallene fra Premier League brugte klubberne i Englands næstbedste række, Championship, 36 millioner pund - det svarer til 305 millioner kroner.

Tallene er publiceret på FA's hjemmeside.