Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Spillerne har talt: Foden er årets spiller i Premier League

Ritzau
Spillerne har talt: Foden er årets spiller i Premier League
Spillerne har talt: Foden er årets spiller i Premier LeagueProfimedia
Han spillede en nøglerolle i, at Manchester City for fjerde gang i træk løb med det engelske mesterskab, og nu har Phil Foden også modtaget personlig hæder for sine præstationer i seneste Premier League-sæson.

Den engelske midtbaneprofil er af den engelske spillerforening (PFA) tirsdag aften blevet kåret til årets spiller i Premier League i sæsonen 2023/24.

19 mål og 8 oplæg blev det til i 35 ligakampe i sidste sæson for Foden.

Manchester City endte med at løbe med mesterskabet med 91 point, mens Arsenal fulgte lige efter på andenpladsen med 89 point.

Seks spillere var nomineret til prisen, som Foden endte med at snuppe, og det var en liste, der var præget af Manchester City-spillere.

Foruden Foden var hans holdkammerater Erling Haaland og Rodri nomineret til prisen, mens Aston Villas Ollie Watkins, Chelseas Cole Palmer og Arsenals Martin Ødegaard også var med i opløbet til prisen.

Tidligere på aftenen var prisen til årets unge spiller også blevet uddelt, og den modtog Cole Palmer fra Chelsea.

Palmer havde en forrygende sæson scoringsmæssigt for et ellers middelmådigt Chelsea-hold.

Midtbanespilleren scorede 22 mål i 34 kampe i sæsonen. Han fortsatte den gode form efter Premier League-sæsonen var færdig, da han til 1-1 for England i EM-finalen mod Spanien, som englænderne dog tabte i forlænget spilletid.