Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Ustyrlige Haaland bomber City til sejr med nyt hattrick

Flashscore
Opdateret
Ustyrlige Haaland bomber City til sejr med nyt hattrick
Ustyrlige Haaland bomber City til sejr med nyt hattrickProfimedia
West Ham bed fra sig i store dele af kampen, men målmonsteret Erling Haaland blev forskellen i kampen.

Den norske måltyv Erling Haaland er kommet forrygende fra land i denne Premier League-sæson. Lørdag scorede han hattrick for anden gang i træk og sørgede for, at Manchester City slog West Ham med 3-1.

Kampstatistik
KampstatistikOpta by Stats Perform

City har maksimumpoint efter tre kampe, og Haaland er oppe på syv mål. Det var desuden hattrick nummer 24 i karrieren.

Efter en opportunistisk start af hjemmeholdet i de første minutter satte de gæstende favoritter sig fuldstændig på opgøret.

Det var dog en dum opspilsfejl fra West Ham, som satte de forsvarende mestre i gang. Bernardo Silva spillede Erling Haaland fri, og nordmanden omsatte stensikkert i fri position.

Det blev startskuddet til et skydetelt i West Hams ende, hvor både Kevin De Bruyne og Jack Grealish fik et par store tilbud de næste minutter. Sammenføjningen måtte blandt andet hjælpe hjemmeholdet.

Men bedst som man sad og ventede på 2-0-målet satte West Ham et fint angreb sammen, og foran eget mål fik Ruben Dias rettet bolden i eget net.

Kampbilledet var dog uændret, og City trykkede West Ham helt ned. Efter en halv time kunne London-holdet ikke holde stand længere. Nogle hurtige kombinationer fra gæsterne endte hos Erling Haaland, som hamrede bolden op i nærmeste hjørne.

70 procent boldbesiddelse i Citys favør og 17-2 i skudstatistik talte sit tydelige sprog om de første 45 minutter.

Hjemmeholdet kom dog langt bedre ud efter pausen. Især den tidligere FC Nordsjælland-spiller Mohammed Kudus gav Citys defensiv store problemer.

Fem minutter efter pausen ramte han træværket på en flot kontra, og det indvarslede 10-15 minutter, hvor det lykkedes at bringe gæsterne lidt væk fra koncepterne.

City fik redet stormen af og begyndte midtvejs i halvlegen at tage tempoet ud af kampen med masser af afleveringer.

West Ham truede stadig en smule, men Haaland, som ellers havde været helt ude af anden halvleg, skal bare have én chance. Den fik han på en friløber syv minutter før tid. Han chippede køligt bolden ind og lukkede kampen.