Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

West Ham dukker uskarpe Manchester United

Ritzau
United havde chancer nok til en sejr.
United havde chancer nok til en sejr.Profimedia
Manchester United havde chancer til mere, men tabte 1-2 hos West Ham og ligger nummer 14 i Premier League.

Manchester United er nummer 14 i Premier League og har blot vundet én af sine seneste otte kampe på tværs af turneringer.

Det er en kendsgerning efter et 1-2-nederlag på udebane mod West Ham søndag eftermiddag.

Både Rasmus Højlund og Christian Eriksen var med fra start, og i første halvleg lignede det en klar udesejr.

Startopstillingen
StartopstillingenFlashscore

United dominerede og havde rigeligt med chancer, men utroligt nok var det målløst ved pausen, inden West Ham vågnede op og spillede en stærkt forbedret anden halvleg.

Jarrod Bowen blev matchvinder på et meget sent straffespark, som blev tildelt, efter at dommeren til Uniteds store utilfredshed havde konsulteret VAR og ændret sin oprindelige beslutning.

West Ham passerer med sejren United og ligger nummer 13.

Tabellen
TabellenFlashscore

Især i første halvleg vadede Manchester United i store chancer, og holdet burde have scoret et par gange.

To gange stod overliggeren i vejen, men også 39-årige Lukasz Fabianski var en god mand for West Ham med blandt andet en kæmperedning, da midtbanespilleren Casemiro headede hårdt og yderligt mod mål.

Størst af alle Uniteds muligheder og en oplagt kandidat til årets afbrænder var dog backen Diogo Dalots chance efter godt en halv time.

Bruno Fernandes smed bolden dybt til landsmanden, som fik den prikket over en fremstormende Fabianski, men afslutningen mod et helt tomt mål var elendig og gik over rammen.

Kampfakta
KampfaktaOpta by Stats Perform

West Ham forsøgte sig med tre indskiftninger fra anden halvlegs start, og det skabte en klart mere ligeværdig affære. Efter 74 minutter blev det 1-0 til værterne med to indskiftere i hovedrollerne.

Danny Ings kiksede sin afslutning, som i stedet blev en fin assist til den hollandske angriber Crysencio Summervilles første Premier League-træffer.

Føringen holdt syv minutter, frem til Casemiro udlignede med hovedet efter glimrende forarbejde med hovederne af indskiftede Joshua Zirkzee og Dalot, inden dramaet toppede med Bowens træffer fra pletten i overtiden.

Andetsteds spillede Chelsea sig op en foreløbig fjerdeplads med 2-1 over Newcastle takket være mål af profilerne Nicolas Jackson og Cole Palmer.

Tottenham tabte London-derbyet hos Crystal Palace 0-1 efter angriberen Jean-Philippe Matetas tredje sæsonmål.