Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Ronaldos klub henter tidligere Milan-boss: Pioli på vej til at blive træner i Al Nassr

Søren Jakobsen
Pioli bliver fejret efter mesterskabet i 2022.
Pioli bliver fejret efter mesterskabet i 2022.MARCO BERTORELLO / AFP
Stefano Pioli, den tidligere AC Milan-træner, er efter sigende fløjet til Riyad for at underskrive kontrakt som den ny træner for Al Nassr, hjemsted for verdensstjernen Cristiano Ronaldo.

AC Milans tidligere cheftræner har før været nævnt på rygtebasis til at indtage trænersædet i Al Nassr, og nu mener fodboldjournalisten Fabrizio Romano at være sikker på, at Stefano Pioli snart bliver bekræftet som den nye boss i den saudiske klub.

58-årige Pioli vil i så fald afløse portugiseren Luis Castro, der tirsdag blev fritstillet af Al Nassr. Pioli gjorde AC Milan til italienske mestre i 2021/22, og stod undervejs i sine fem sæsoner i klubben bag en rekordlang stime på 23 kampe uden nederlag. Derudover er han en af blot fem trænere, der har ført AC Milan til 100 sejre eller derover.

Han annoncerede sin afsked med klubben mod slutningen af sidste sæson.

Udover Cristiano Ronaldo vil Pioli i Al Nassr også stå i spidsen for en trup med Sadio Mané, Aymeric Laporte og Marcel Brozovic blandt profilerne.

Opdateres