Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Dansk teenager hjælper Lecce væk fra bunden i Serie A

Ritzau
Dansk teenager hjælper Lecce væk fra bunden i Serie A
Dansk teenager hjælper Lecce væk fra bunden i Serie APhoto by Alessandro Sabattini / GETTY IMAGES EUROPE / Getty Images via AFP
Den danske U21-landsholdsspiller Patrick Dorgu scorede et uhyre vigtigt mål for Lecce, der søndag vandt 3-0 ude over Sassuolo i den italienske Serie A.

Dorgu scorede målet til 2-0 efter et kvarter i sejren, der giver Lecce luft i kampen om at undgå nedrykning.

Lecce har med to sejre i træk skabt stor afstand til bundstriden. Lige nu har Lecce otte point ned til Frosinone under nedrykningsstregen og yderligere et ned til Sassuolo.

Lecce fik en forrygende start på kampen og scorede til 1-0 efter 11 minutter. Det var den franske forsvarsspiller Valentin Gendrey, der headede udeholdet foran efter et frispark.

Dorgu mod Sassuolo
Dorgu mod SassuoloOpta by Stats Perform

Fire minutter var det Dorgus tur til at brillere. Den danske teenager, der i de seneste kampe er rykket længere frem på banen i stedet for at spille back, udnyttede en perfekt aflevering inde foran mål.

Dorgu løb helt ind i feltet, og pasningen fra Antonino Gallo fik lov til at trille hele vejen ind til danskeren, der bare skulle sætte foden på bolden.

Efter en time lukkede og slukkede Lecce-angriberen Roberto Piccolo til slutresultatet 3-0.

Mens det ser godt ud for Lecce, strammer det efterhånden til for Sassuolo i bunden. Sassuolo har kun vundet en enkelt gang i de seneste 14 ligakampe.