Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Drake køber sig ind i Christian Gytkjærs italienske klub

Flashscore
Opdateret
Gytkjærs klub bliver styrket økonomisk.
Gytkjærs klub bliver styrket økonomisk.Profimedia
Venezia er tilbage i Serie A, og nu har den canadiske musiker Drake købt sig ind i den italienske klub, og det er ikke første gang, at rapperen hjælper kultklubben.

Byen Venedig er kendt for sine smukke kanaler, som har gjort byen ikonisk. Byen har dog også en fodboldklub, der nu igen kan kalde sig en del af Serie A efter oprykningen før sommerferien. 

Den danske angriber Christian Gytkjær spillede en vigtig rolle i den oprykning. Særligt med sit mål i 1-0-sejren over Cremonese i oprykningsspillet, hvilket sendte Venezia tilbage til den bedste italienske række.

Nu venter der en svær opgave for Gytkjær og resten af Venezia-holdet, som går efter overlevelse i Serie A. 

Da klubben i 2020/2021 rykkede op i Serie A, var det første gang i næsten 20 år, at de befandt sig i det fineste italienske fodboldselskab, men det blev en kort og ikke særlig stor fornøjelse. Holdet sluttede allersidst i 2021/2022-sæsonen og rykkede derfor direkte tilbage i Serie B.

Efter nedrykningen havnede klubben i økonomiske vanskeligheder, men så fik de hjælp fra en lidt uventet kant.

Drakes økonomiske muskler hjælper klubben (igen)

Fodbold er verdens største sportsgren, men i den nordlige del af Amerika er det ikke alle, der er lige begejstrede for "soccer". Interessen er dog stigende, og det er den også blandt de kendte. 

Den canadiske rapper Drake er en del af investorgruppen APEX, som netop har investeret i den italienske klub Venezia, skriver tyske Kicker.

Pengene fra investeringen skal hjælpe Venezia til at blive i Serie A. Det er dog ikke første gang, at Drake kommer den italienske klub til undsætning. 

Efter nedrykningen i 2022 trådte Drake og APEX til og smed angiveligt langt over 220 millioner kroner i klubkassen, hvilket løste de akutte økonomiske problemer.

APEX skriver følgende i en pressemeddelelse: "Drakes beslutning om at investere i FC Venezia er hans første betydelige skridt ind i europæisk fodbold og understreger hans voksende interesse for sporten. Dette skridt vil bringe en ny bølge af spænding og international anerkendelse til klubben, som vokser i status både på og uden for banen."

Udover Christian Gytkjær er også danske Magnus Kofoed Andersen at finde i Venezia.