I dag er fokus på ungdommen, man skal jo starte et sted, men Krause-familiens mål er at bringe trofæer og mestre tilbage til Stadio Ennio Tardini, ligesom Tanzi-familien gjorde i 1990'erne, men uden at opgive bæredygtigheden i det langsigtede projekt.
"Nyd det".
Med disse ord opfordrede Fabio Pecchia sidste forår sine spillere til at fejre Parmas oprykning til Serie A, som kom efter tre år, med op- og nedture, i Serie B. En oprykning, der blev opnået ved at dominere fra start til slut, og som for første gang i klubbens historie førte til en førsteplads.
En oprykning med en særlig god smag i munden, fordi det ikke var sket siden Parmalat-konkursen, at den emilianske klub var vendt tilbage til den bedste række med bevidstheden om, at den havde et solidt ejerskab bag sig med et langsigtet projekt for øje, og som sæson efter sæson viser, at de virkelig ønsker at bringe Parma tilbage til toppen.
Beviset på dette er overtagelsen for et par dage siden af alle aktierne tilhørende 'Nuovo Inizio', den gruppe af iværksættere, der i 2015 gik sammen med fansene om at genskabe klubben og give den en fremtid. Det betyder, at Krause-familien nu ejer 99 % af klubben, mens de resterende 1 % stadig er i hænderne på de folkelige aktionærer, selv om det er en symbolsk andel.
"I dag afslutter vi en rejse, der begyndte med Nuovo Inizio," sagde præsident Kyle Krause.
"Det er et vigtigt øjeblik, der bekræfter vores passion og engagement i klubben, spillerne og de ansatte samt vores fans og Parmas samfund. Vi er stolte af Parma Calcios mere end 110 år lange historie og er fast besluttede på at føre den ind i en lys fremtid. Vores planer er ambitiøse, og sammen bygger vi en solid fremtid for klubben".
Oprindelsen til en myte
Krause-familien har kun oplevet de sidste fire af de 110 år af den emilianske klubs historie på første hånd.
En klub, der, hvor utroligt det end kan lyde, aldrig havde været i Serie A før 1990 efter en oprykning, der blev fejret et par dage før starten på verdensmesterskabet i Italia '90, opnået af den dengang ukendte Nevio Scala, en ung og lovende træner valgt af Ernesto Ceresini, den samme præsident, som et par år tidligere havde skrevet kontrakt med en vis Arrigo Sacchi og derudover satset på Zdenek Zeman. Alle store trænere.
Ceresini døde dog pludseligt midt i sæsonen og kunne derfor ikke nyde godt af resultaterne af sit arbejde og efterlod en klub, som få måneder senere endte i hænderne på Tanzi-familien, der ejer Parmalat-mærket, der havde været klubbens hovedsponsor i nogen tid.
Det, der skete fra 1990 til 2002, kan uden tvivl betragtes som den største og mest mytiske tid: to UEFA Cup-sejre (1995 og 1999), en Cup Winners' Cup (vundet i 1993 ud over den tabte finale året efter), en europæisk Super Cup (1993), tre italienske Cups (1992, 1999 og 2002) samt en italiensk Super Cup (1999).
Det eneste, der manglede, var Scudettoen (som man lige akkurat missede i 1997 med Carlo Ancelotti på bænken), men det ændrer ikke ved det faktum, at den, der ville vinde titlen i de år, måtte slås med Parma om dette. Beviset på dette er den lange liste af store spillere, der har taget vejen forbi Stadio Ennio Tardini.
En samling af fænomenale spillere
Fra Claudio Taffarel til Tomas Brolin, Faustino Asprilla, Gianfranco Zola, Fernando Couto, Gigi Buffon, Fabio Cannavaro, Lilian Thuram, Hernan Crespo, Enrico Chiesa, Juan Sebastian Veron og selvfølgelig Ballon d'Or-vinderen Hristo Stoichkov, som kun var i Parma i et år (95-96), hvor han dog bestemt ikke havde sin bedste sæson.
Men alene det faktum, at en person af hans kaliber havde besluttet at forlade Barcelona for at skifte til en klub i Emilia, som han indtil et par år forinden ikke engang havde vidst eksisterede, giver en idé om omfanget af Parma-fænomenet i 1990'erne.
Det er nok at sige, at takket være triumferne i det årti er Parma stadig den italienske klub, der har vundet fjerdeflest kontinentale titler, kun overgået af de tre storei Serie A: AC Milan, Juventus og Inter. Det er også en af et selskab på fem klubber, som sidste forår fik selskab af Atalanta, der har mindst én europæisk pokal i sit trofæskab uden nogensinde at have vundet det nationale mesterskab.
Den sidste rekord, som Gialloblu satte, var for et par år siden: Det lykkedes Parma at rykke fra Serie D til Serie A på bare tre år (2015-2018), en hidtil uset bedrift i italiensk fodbold.
Men hvad lavede Parma i Serie D? Det hænger sammen med, at Tanzi-familien i begyndelsen af 2000'erne blev opslugt af en af de største skandaler i nyere italiensk historie.
Det var ikke tilfældigt, at Parma Football Club Spa blev født den 25. juni 2004, hvortil alle rettigheder fra det insolvente Parma Associazione Calcio blev overført.
Det nye selskab holdt dog kun i 11 år: I marts 2015 kom den 'anden' konkurs. Det var netop på det tidspunkt, at iværksættergruppen 'Nuovo Inizio' besluttede at tage et skridt fremad sammen med fansene, begynde igen forfra i Serie D og et år senere give klubben sit nuværende officielle navn: Parma Calcio 1913.
Til en ny begyndelse
Resten er nyere historie, men sandheden er, at de i Parma er trætte af altid at tale i datid. Fansene ser fremad, og det gør Krause-familien også. Indtil videre vil man med rette satse på ungdommen, som Adrian Bernabe, Ange-Yoan Bonny, Adrian Benedyczak, Simon Sohm, Alessandro Circati og Mandela Keita har vist.
Og det er netop den gode nyhed: Klubben har besluttet at bygge op nedefra og op uden at fedte for tilhængerne med store navne, der er for dyre for klubben. Målet er at tage et skridt ad gangen og forvandle Parma til en af de vigtigste (og mest bæredygtige) klubber i Serie A.