Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Juventus holder snor i Inter med sent sejrsmål på udebane

Ritzau
Sent scoring hjælper Juventus til favoritsejr
Sent scoring hjælper Juventus til favoritsejrProfimedia
Juventus holder snor i førerholdet Inter, men det holdt hårdt med at vinde 2-1 ude over Frosinone.

Først i slutfasen sørgede Dusan Vlahovic for favoritsejren.

Med sejren kommer Juventus på 40 point på andenpladsen, et mindre end Inter, der har spillet en kamp færre.

Juventus fik en herlig start på kampen med føring efter 11 minutter. Den 18-årige tyrker Kenan Yildiz startede for første gang inde i en Serie A-kamp og viste sin berettigelse.

Fra en position på kanten af feltet snoede han sig igennem tre modstandere, før han udplacerede Stefano Turati i målet.

Juventus havde fin kontrol i første halvleg, men mistede føringen kort efter pausen efter sløset forsvarsspil.

Frosinone - Juventus - Player-ratings
Frosinone - Juventus - Player-ratingsFlashare

Ilario Monterisi spillede en bold i dybden, og Jaime Baez Stabile kunne alt for let udligne med et fladt skud.

Målet gav Frosinone blod på tanden. Med 20 minutter tilbage var hjemmeholdet blot en stor redning fra at komme foran på den netop indskiftede marokkaner Abdou Harrouis glimrende langskud.

Juventus havde ikke skabt det store i anden halvleg, da målet til 2-1 faldt med ti minutter tilbage. Weston McKennie sendte en bold ind i det tætbefolkede felt, hvor Dusan Vlahovic headede bolden i mål.

Senere lørdag kan Inter udbygge sin førsteplads, når milaneserne tager imod Lecce.

Også Roma og Napoli tørner sammen dagen før juleaften.