Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Kollapset Roma-spiller udskrevet: Udelukker hjerteproblemer

Ritzau
Kollapset Roma-spiller udskrevet: Udelukker hjerteproblemer
Kollapset Roma-spiller udskrevet: Udelukker hjerteproblemerPhoto by Gabriele Maltinti / GETTY IMAGES EUROPE / Getty Images via AFP
Roma-spilleren Evan Ndicka er udskrevet fra hospitalet og har det godt, efter at han søndag kollapsede på banen i Serie A-kampen mod Udinese.

I en erklæring oplyser Roma, at test ikke viser tegn på hjerteproblemer.

"De kardiologiske test, der er blevet foretaget, er negative for hjertesygdomme", lyder det fra Roma ifølge AFP.

Den 24-årige ivorianer tog sig ifølge La Gazzetta dello Sport til brystet to gange, inden han efter 70 minutter af kampen faldt om på banen.

Omgående blev kampen afbrudt, og lægefagligt personale kom på banen for at hjælpe. Ndicka blev placeret på en båre, og på vej ud af banen gav han tegn til, at han var ok.

Senere søndag publicerede han et billede fra hospitalet, hvor han smilede og viste sin højre bicep.

Søndagens kamp blev ikke genoptaget efter hans kollaps, men Serie A bekræfter, at de resterende minutter skal spilles på et senere tidspunkt.

Stillingen var 1-1 ved afbrydelsen.

Thomas Kristensen var på banen for Udinese, men Rasmus Nissen Kristensen sad på Romas bænk.

Roma ligger nummer fem i Serie A og er i spil til en Champions League-plads. Udinese ligger nummer 15 og er i nedrykningsfare.