Milan og Inter prøver igen at få planlagt et nyt San Siro

Meddelelsen tirsdag om et "positivt" møde mellem de to klubber, Milanos borgmester Giuseppe Sala og Italiens kultur- og sportsminister relancerede et projekt, som blev opgivet i 2023, efter at det havde brugt over tre år på at sno sig gennem de bureaukratiske og politiske korridorer.

Projektet - som oprindeligt var prissat til 1,3 milliarder euro (ca. 10 milliarder kroner) - skal revideres, så det kun omfatter en delvis nedrivning af det eksisterende, kommunalt ejede San Siro, hvis område skal bruges til grønne områder og en række sportsfaciliteter og underholdningssteder.

I mellemtiden vil et nyt stadion, som i det tidligere projekt var planlagt til at have en kapacitet på 60.000, blive bygget i området umiddelbart vest for den nuværende bane, som i øjeblikket er optaget af parkeringspladser og en lokal park.

Men denne gang skal klubberne blive enige om at købe jorden, som ifølge de seneste rapporter er vurderet til omkring 200 millioner euro (1.5 milliarder kroner.).

Det salg vil tage tid, hvis det overhovedet bliver godkendt af Milanos byråd, og da der var stærk lokal modstand mod projektet sidste gang, er der ingen garanti for en afstemning til klubbernes fordel.

Kilder i byrådet fortæller, at enhver afstemning vil balancere på en knivsæg, da byrådsmedlemmer på tværs af det politiske spektrum er blevet vrede over det, de ser som en omgåelse af det lokale demokrati, mens Sala forsøger ikke at blive den borgmester, der lod to af verdens største fodboldklubber forlade byen.

Tidligere i år købte AC Milan jord i den nærliggende by San Donato Milanese for 40 millioner euro (320 millioner kroner) - og har stadig ikke officielt opgivet tanken om at bygge der - mens Inter har kigget på Rozzano og Assago, der også ligger syd for byen.

En kilde fortæller, at Milanos byråd ikke har fået noget at vide om hverken det reviderede San Siro-projekt og et forslag om at modernisere det nuværende stadion, som de to klubber har afvist som for dyrt.

De siger, at en stemme imod salget kan vælte Salas lokale regering og potentielt give Italiens økonomiske hovedstad til den højreorienterede koalition, som leder landet.

Hvis klubberne flytter et andet sted hen, vil det ikke bare være politisk dyrt, det vil også efterlade byen med et stort ubrugt stadion i udkanten, som ikke længere vil indbringe over 50 millioner kroner i årlig leje, og som enten skal ombygges eller rives ned.

Hvis stadionet - som skal være vært for åbningsceremonien for vinter-OL i 2026 - stadig er på offentlige hænder ved udgangen af næste år, vil en bygningsbeskyttelsesordre, der forhindrer nedrivning af det andet niveau, automatisk træde i kraft.

Hvis Milan og Inter køber grunden inden denne deadline, vil det forhindre, at begrænsningen automatisk aktiveres, men Sala har sagt, at en fuldstændig nedrivning er "meget usandsynlig, og det ved klubberne godt".

Supporternes bekymringer

Fansene er også bekymrede, især over den drastisk reducerede kapacitet i forhold til det nuværende stadion, som regelmæssigt har plads til mere end 70.000 tilskuere.

Ikke alene havde det tidligere foreslåede stadion omkring 15.000 færre pladser til de to bedst støttede hold i Italien, som hver har 40.000 sæsonkortholdere, det var også planlagt til at have mindst 9.000 pladser til firmabesøg, stigende til 13.500 til nogle arrangementer.

"Vi har altid ment ud fra vores erfaring, at ethvert stadion skal have en kapacitet på mindst 70.000," siger Giuseppe Munafo, der er formand for den store Milan-supporterforening AIMC.

"Vores holdning er, at vi gerne vil have, at ethvert nyt stadion opretholder det samme antal pladser, som ikke er til det, vi vil kalde eliten, de pladser, der sælges for tusindvis af kroner."

AIMC er tilknyttet Milan og samler titusindvis af fans.

Både AIMC og de hardcore ultras-tilhængere har protesteret ved de seneste Milan-kampe over en opsigtsvækkende stigning i priserne på billetter i det almindelige salg.