Officielt: Hertha sælger Oliver Christensen til Fiorentina
Serie A er torsdag blevet en dansker rigere.
Oliver Christensens skifte til Fiorentina er således blevet officielt, efter at Hertha Berlin på sin hjemmeside har bekræftet det.
Christensen nåede dermed to sæsoner i Hertha Berlin, som han i sidste sæson rykkede ud af Bundesligaen med.
Han kom til den tyske klub fra OB i sommeren 2021, men startede ud med at være reserve i det meste af sin første sæson. Han kom dog ind og var med til at afværge en nedrykning i to playoffkampe mod Hamburger SV.
Og i sidste sæson etablerede Christensen sig som fast mand mellem stængerne i Hertha Berlin, der dog denne gang rykkede ud af den bedste række. I alt fik han 38 kampe for klubben.