Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Osimhen kickstarter Napoli i straffesparksfest: Isaksen taber med Lazio

Ritzau
Osimhen er forståeligt nok en eftertragtet angriber.
Osimhen er forståeligt nok en eftertragtet angriber.Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Napoli levede som forsvarende mester op til favoritværdigheden og vandt knusende sikkert 2-0 hjemme over Sassuolo i Serie A søndag aften.

Målene blev sat ind af stjerneangriberen Victor Osimhen samt anfører Giovanni Di Lorenzo.

Generelt dominerede Napoli stort. Hjemmeholdet sad solidt på spil og chancer i løbet af opgøret.

Efter et kvarter fik Napoli tildelt et straffespark. Det omsatte Osimhen til 1-0-føring.

Syv minutter inde i anden halvleg blev det endnu nemmere for Napoli, da Sassuolos Maxime Lopez brokkede sig til et rødt kort hos kampens dommer.

Spillet gik derefter endnu mere i en retning ned mod Sassuolos mål. Det udmøntede sig i endnu et straffespark.

Denne gang fik den tidligere Sassuolo-spiller Giacomo Raspadori lov til at sparke for Napoli. Men angriberen brændte straffesparket. Dermed var der stadig liv i kampen.

Dog kun kortvarigt.

Blot fire minutter efter afbrænderen scorede Napoli-backen Giovanni Di Lorenzo til 2-0. Oplægget stod indskiftede Kvicha Kvaratskhelia for.

I den anden sene søndagskamp tabte Lazio skuffende 0-1 på hjemmebane til oprykkerne fra Genoa.

Efter et kvarter headede Genoa-angriberen Mateo Retegui kampens enlige mål i nettet.

Den tidligere Brøndby-spiller Morten Frendrup spillede hele kampen for Genoa på den centrale midtbane.

Hos Lazio kom den tidligere FC Midtjylland-spiller Gustav Isaksen på banen efter 67 minutter. Det hjalp dog ikke på resultatet. Lazio tabte for anden runde i træk.

Tidligere søndag fik den tidligere OB- og Hertha Berlin-målmand Oliver Christensen debut for Fiorentina, der spillede 2-2 hjemme mod Lecce.

Endelig spillede Juventus på hjemmebane blot 1-1 mod Bologna. Angriberen Dusan Vlahovic headede 1-1-målet i nettet efter 80 minutter for Juventus.